Pludselig er den dansk-kroatiske filmstjerne Zlatko Buric her, der og alle vegne: I James Gunns Superman, i Marvel-serien Wonder Man og sørme også i Soundvenue, hvor han fortæller om sine favoritfilm. Herunder Organismens mysterier af den serbiske instruktør Dušan Makavejev fra 1971. For selvfølgelig har Zlatko Buric også en sej filmsmag: “Han [Makavejev, red.] var en central figur i den jugoslaviske Black Wave-bevægelse, hvor han og auteurer som Živojin Pavlović lavede film, der i princippet var socialrealistiske, men meget radikale.”

For nylig skrev den dygtige klimajournalist Emily Atkin i sit nyhedsbrev Heated, at man måske godt kan finde det lidt svært at interessere sig for klimakrisen som amerikaner, når man pt. er vidne til “så meget akut statsvold”. Efter at have tygget på problemet, er hun dog kommet frem til en ret væsentlig pointe: Det, som lige nu sker i USA, hænger også uløseligt sammen med fossilindustriens forbrydelser. Særligt når man tænker på, at oliepenge var en væsentlig faktor i Donald Trumps genvalgskampagne. Ja, og er klimaforandringer i sig selv ikke også en form for statsvold?

“Han bekymrer sig om det affald, han skaber med leveringskasser og poser. Han er frustreret over de stigende omkostninger ved at bestille mad, selvom han ofte vælger at betale ekstra for at få hurtigere service. Og han savner at underholde gæster så ofte som han gjorde før. Hans formelle spisebord, sagde han, ‘samler støv’.” En tredjedel af amerikanerne spiser takeaway mindst én gang om ugen. Tre af fire restaurantordrer indtages derhjemme, og antallet af husstande, der køber færdigmad udefra, er fordoblet på få år. The New York Times har talt med 900 læsere om, hvordan takeawaykulturen ændrer vores måde at være sammen om et måltid på.