Onsdag den 30. oktober
Julia Navalnaja vil stille op som Ruslands næste præsident. Men først når Putin er væk.
Kære læser
Suget mod autoritarisme skal aldrig undervurderes. Den stærke mand er ikke gået af mode. Tværtimod. Nedtællingen til det amerikanske præsidentvalg er i fuld gang: Om under 160 timer lukker valgstederne på østkysten, og det begynder for alvor at ligne en gyser, både i den overførte betydning som en “nervepirrende begivenhed” og i den bogstavelige som […]
Det bedste vi har set
Fra april til juni 2018 adskilte Donald Trumps regering mere end 5.000 børn fra deres forældre ved den mexicanske grænse. Efterfølgende lovede Demokraterne, at de ansvarlige ville blive stillet til ansvar – men intet skete. En ny dokumentar fra den anerkendte filmskaber Errol Morris belyser den dystre sag. I en læseværdig artikel reflekterer Politicos Ankush Khardori over dokumentarens afsløringer: “At undlade at holde de ansvarlige for adskillelsespolitikken til regnskab er fortsat en af de vigtigste uafsluttede sager fra Trump-æraen – en opgave, som både Biden-Harris-administrationen og landet mere generelt aldrig har taget fat på.”
Vi danskere er gode til at pege fingre ad USA’s politiske galehus. Men hvad med os selv? Forskeren Søren Schultz Hansen oplister i KForum en interessant liste over lighedspunkter mellem Danmark og USA, hvad angår forholdet mellem medier og politik. Tænk bare på Inger Støjbergs Trumpagtige vælgermøder og Mette Frederiksens skepsis over for den etablerede presse: “Danmark og de danske politikere, medier og måske også vælgere ligner USA og Donald Trump mere, end vi vil indrømme. Vi har alle et ansvar for at imødegå, at den indbyrdes polarisering og distancering risikerer at stige.”
Gates-vask i bedste sendetid
What’s Next er navnet på en ny Netflix-dokumentar, der lader Bill Gates give sit bud på, hvordan vi løser verdens problemer. Journalisten Paris Marx har ikke meget til overs for dokumentarens mikrofonholderi over for rigmanden, som han med en velvalgt vending kalder Gates-washing: “What’s Next er ikke meget mere end det nyeste PR-redskab for Gates. Den er designet til at sikre, at offentligheden fortsat ser en grådig monopolist, der aktivt promoverer kommercialiserede løsninger på problemer, som er dårligt egnede til markedsløsninger, som en altruistisk bedstefar, hvis opsparede formue kan løse verdens problemer.”
Spisesedlen
Mount Fuji har været uden sne i den længste periode nogensinde efter usædvanligt varm sommer i Japan.
EU hæver tolden på kinesiske elbiler.
Washington Post mister 10 pct. af abonnenterne, efter avisen har annonceret, at den ikke vil støtte en præsidentkandidat.
Ulf er død.
Forskere ved Aarhus Universitet vil undersøge udbredelsen af stofmisbrug ved at indsamle spildevandesprøver i landets fem største byer.
New York gør det lovligt for fodgængere at gå over for rødt.
FN advarer om, at den politiske situation i Myanmar efter militærkuppet i 2021 er “ude af kontrol”.
Nærsynet
Japan, kendt som et af Asiens mest politisk stabile lande, står pludselig på kanten af politisk kaos. Søndagens lynvalg var en knytnæve til det konservative parti LDP, der har regeret nærmest uafbrudt siden partiets stiftelse for 70 år siden. LDP’s leder Shigeru Ishiba udskrev valget blot få dage efter han blev premierminister i begyndelsen af […]
Et sidste ord
Først var det Mozart, og nu er Chopin minsandten også på vej med nyt.
Vi høres ved!