Onsdag den 28. august
Rasmus Stoklunds nye bog Ingen over Domstolen beskyldes for at være fejlbehæftet og tegne et skævvredet billede af udlændingeområdet. Men hvad gjorde han for at undgå fejl og mangler? Vi har spurgt ham.
Kære læser
Flyvestation Aalborg er hurtigt glemt og forladt. I hvert fald er det knap så majestætisk et skue som de steder, hvor de tre regeringsledere fra Danmark, Grønland og Færøerne normalt mødes. Som iøjnefaldende kontrast til rigsmødet i den pittoreske Nuuk-fjord sidste sommer kunne tirsdagens seance i en hengemt hangar i Aalborg fremstå som et trivielt […]
Det bedste vi har set
“Gift ved første blik spiller på en af de stærkeste urmyter, vi har, nemlig historien om Den Store Søgen, den heroiske epopé, jagten på den hellige gral.” På Føljeton-redaktionen findes en meget god splittelse mellem dem, der ivrigt går ombord i DR’s reality-fjernsyn, og dem, der er komplet ligeglade. Om det forholder sig tilsvarende hos Weekendavisen, skal vi ikke kunne sige, men kulturkommentator Anne Sophia Hermansen har da i hvert fald sit eget, meget Weekendavisen-agtige bud på, hvorfor danskerne er så forelskede i programmet.
Telegram-stifter Pavel Durov blev i weekenden anholdt i Frankrig, hvilket kort sagt har skabt furore. Men hvem er det nu lige, Durov er, hvad har han gjort, og hvorfor er Telegram et så omdiskuteret medie? Techjournalist Casey Newton forsøger at besvare de vigtigste spørgsmål – og diskuterer kort, hvad anholdelsen kan betyde for reguleringen af Telegram og tilsvarende medier.
“Blå zoner” er betegnelsen for særlige geografiske områder – eksempelvis Sardinien i Italien og Okinawa i Japan – hvor de lokale bliver påfaldende gamle. Det er sådan noget, folk taber sutten over, for hvem vil ikke gerne gennemskue opskriften på livets eliksir og kopiere det, der ser ud til at virke? Af samme grund laver bl.a. DR og Netflix rask væk dokumentarer om fænomenet. Som nyhedsbrevet Cremieux Recueil skitserer, er der dog al mulig grund til at tage de blå zoner med et gran salt. Faktisk risikerer besættelsen af dem at fungere som en distraktion fra indsamling af data, vi reelt kan bruge til noget.
Spisesedlen
Israel har iværksat større militæroperation på Vestbredden.
Stillehavsøer opretter fælles politistyrke med støtte fra Australien.
SAS er trådt ud af sin konkursbeskyttelse – og det gør finansminister Nicolai Wammen (S) glad.
Anklagerne i en af sagerne mod Donald Trump er blevet ændret, så de flugter med nylig højsteretsafgørelse.
Sydkoreas præsident Yoon Suk Yeol vil slå hårdere ned på digitale sexforbrydelser efter bølge af deepfake-porno.
Horsens jubler over midlertidigt at blive “Europas hovedstad”, når Danmark næste år overtager EU-formandskabet.
Nicaraguas præsident Daniel Ortega tilbyder at sende “krigere” til Venezuela i tilfælde af en “bevæbnet modrevolution”.
Nærsynet
Vi var kort inde på i går, at SVM-regeringen potentielt var på vej med et spritnyt ministerium, der skal køre den grønne trepartsaftale sikkert hjem. Og nu er ministeriet så åbenbart allerede i hus. På et pressemøde kl. 12.30 – efter Føljetons deadline – vil regeringen bl.a. præsentere tre nye ministerier, hhv. et Europaministerium, et […]
Et sidste ord
Kom du til at smadre en tallerken i morges? Så glæd dig over, at det kunne være værre.
Føljeton klinker skårene igen i morgen – ses da!