Onsdag den 21. maj
Trump har udhulet den globale udviklingsbistand. Men EU vil ødelægge den yderligere ved at gøre den til et spørgsmål om investeringer, advarer tidligere USAID-rådgiver Ed Carr og Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær Tim Whyte.
Kære læser
Truslerne kommer indefra. Sådan lyder den nye, skræmmende gyserfortælling fra statsminister Mette Frederiksen (S). Da hun onsdag formiddag holdt sin tale ved afslutningsdebatten i Folketinget, rungede ordene som et ekko af USA’s vicepræsident J.D. Vance. Ved sikkerhedskonferencen i München i februar udtalte Trumps højrehånd, at udenlandske migranter er “den største trussel, som Europa står over […]
Det bedste vi har set
I 2012 startede den britiske feminist og forfatter Laura Bates Everyday Sexism Project for at dokumentere den tilsyneladende endeløse sexisme, som kvinder udsættes for verden over. Verden har ændret sig siden da, men ikke til det bedre. Og når techtyper som Mark Zuckerberg begynder at bygge nye virtuelle verdener, hvor “du vil kunne gøre næsten alt, hvad du kan forestille sig”, flytter misogynien med. En fremragende – og foruroligende – anmeldelse af Bates’ bog The New Age of Sexism i New Statesman: “Hvis du havde mulighed for at skabe en helt ny verden fra bunden, ville du så ikke have lyst til at efterlade denne verden fuldstændig?”
Vi ved efterhånden allesammen godt, at kunstig intelligens sluger en helvedes masse strøm og vand, men det er faktisk utrolig svært at finde ud af, hvor meget det egentlig drejer sig om. Blandt andet fordi de kære techgiganter ikke ønsker at dele tallene med os. MIT Tech Review har alligevel gjort et forsøg på at udregne omkostningerne ved KI, der – hvis de har regnet rigtigt ikke bare vil ændre teknologien, men energinettet og hele verden: “I betragtning af den retning, KI bevæger sig i – mere personlig, i stand til at rationalisere og løse komplekse problemer på vores vegne og overalt, hvor vi kigger hen – er det sandsynligt, at vores KI-aftryk i dag er det mindste, det nogensinde vil blive.”
“Jan E. Jørgensen fra Venstre virker nærmest glad, da jeg fortæller ham, at en politik, han og Venstre har stemt for, ikke virker.” Sådan begynder Mahamad-Bakher Sabahs historie i Zetland om top-top-skatten, som – upsi dupsi – indeholder et smuthul, som et flertal af dem, som skatten var tiltænkt, kan smyge sig lige igennem.
Spisesedlen
WHO vedtager global pandemiaftale.
Folketinget holder afslutningsdebat.
Globalt skovtab var rekordhøjt i 2024.
George Simion, som tabte søndagens præsidentvalg i Rumænien, beder landets forfatningsdomstol om at annullere valget.
Banu Mushtaqs Heart Lamp oversat af Deepa Bhasthi vinder – som den første novellesamling nogensinde – Den Internationale Bookerpris.
Efterspørgslen på kobber, som er nødvendig for energiomstillingen, vil overstige udbuddet inden for det næste årti, advarer Det Internationale Energiagentur.
Regeringen afviser danske lægers opfordring til at tage imod patienter fra Gaza.
Nærsynet
I weekenden meddelte Israel, at de ville tillade, at der kommer en “basismængde” af mad ind i Gaza. For som Israels udenrigsminister, Gideon Sa’ar, sagde til The Times of Israel, må landet “være sikre på, at vi fører denne krig på en måde, der kan støttes af vores venner.” Alligevel advarede FN tirsdag om, at nødhjælpen endnu ikke var nået frem […]
Et sidste ord
Folk ligner faktisk deres hunde. Og det er fantastisk.
Vi ses i morgen!