Noget kunne tyde på, at gribbe har fået et uretmæssigt dårligt ry. Som Washington Post skitserer, er de ådselsædende fugle nemlig “naturens undervurderede arbejdskraft”. Når gribbe på få timer spiser og nedbryder døde dyr med deres kraftige mavesyrer, forhindrer de sygdomme i at sprede sig. Samtidig giver de en smart klimabesparelse, da man ikke behøver at køre ådslerne til forbrænding. Og det er ikke bare noget, forskere gisner om. Nej, som en nylig videnskabelig undersøgelse viser, kostede det faktisk op mod 100.000 menneskeliv i Indien årligt, da store dele af gribbebestandene her forsvandt i 1990’erne.

Sneakers er for længst blevet samleobjekter og en hel videnskab i sig selv. Det kan vi bl.a. takke Nike for, der allerede tilbage i 1980’erne sagde “Just Do It” og indgik samarbejdsaftaler med Michael Jordan. Alligevel kan sportsgiganten ikke helt sætte flueben ved, at virksomheden også er cool. Spørger man Bloomberg, har Nike faktisk taget et bekymrende dyk i både aktiepriserne og agtelsen hos sneakerfans. Det skyldes – ifølge finansmediet – primært adm. direktør John Donahoe, der i de senere år har formået den tilsyneladende kraftpræstation at gøre Nike kikset (blød betalingsmur).

“Oppe i ‘et glastårn’, som vel er et mere skrøbeligt elfenbenstårn, sidder så jeg og mine litteraturuddannede kolleger og tvangslæser Hærværk, Stuk og andre ikke relaterbare titler. Det er denne retoriske konstruktion, der tillader Tesfaye – som en reinkarnation af Anders Fogh anno 2001 – at gøre ekspertviden til diskvalificerende i sig selv. Men glastårnet og logikken splintres straks ved et blik på selve listen. For hvordan defineres egentlig den højpandede litteratur?” Ph.d. i litteraturhistorie Elisabeth Skou Pedersen reagerer i Information på undervisningsminister Mattias Tesfayes (S) nye bogklub.