Onsdag den 17. juni
Resumé: Oliver Stilling mødes med digteren og kunstneren Zahna Siham Benamor. De taler bl.a. om hendes algeriske baggrund. Pludselig kommer Kurt Ravn ind i samtalen. Benamor ser nogle afsnit af Matador, og Stilling skriver afsnit 2 i føljetonen, hvor Anker Jørgensens navn optræder. Benamor læser artiklen i Gudhjem og reagerer.
Kære læser
En forbudsbølge rammer unge verden over. Australien og Indonesien har allerede indført restriktioner på unges forbrug af sociale medier, 40 andre lande overvejer det, og senest har Storbritannien forbudt dem for unge under 16 år. Forleden forsvarede den britiske premierminister Keir Starmer loven med ikke så få floskler: “Sociale medier gør børn ulykkelige, de gør […]
Det bedste vi har set
“Jeg trodde først det var en spøk,” skriver Kunstkritikks chefredaktør Mariann Enge om konsolideringen af det norske Gyldendals tidsskrift Vinduet og skandinaviske Vagant – og retter kritikken mod den generelle nedprioritering af nicheaviserne. Som vi også døjer med i Danmark: “Nå er vi i den situasjonen at uavhengige tidsskrifter med presset økonomi betaler kritikerne bedre enn det aviser eid av store konserner og med solid pressestøtte gjør, mens tidsskriftredaktører som gjerne sitter med mer eller mindre eneansvar for driften, med alt det innebærer av stress og søvnløse netter, ikke på langt nær har den samme lønnsutviklingen som sine aviskolleger.”
Det er det, der tidligere blev kaldt heteropessimisme, og beskriver “en stadig udbredt postfeministisk stemning præget af resigneret, antiutopisk mandehad blandt heteroseksuelle kvinder, der hverken har til hensigt at afstå fra heteroseksualitet eller for den sags skyld at forandre den”. Heterofatalister … ønsker kort sagt, at de ikke var tiltrukket af mænd; alligevel er de ikke villige til at deltage i en politisk kamp for at ændre mændene eller den situation, der er årsag til disse følelser.” Den britiske feministiske tænker Sophie Lewis forklarer bevægelsen i Literary Hub.
Det er en fadæse, at vi på Føljeton endnu ikke har omtalt den britiske kunstner David Hockneys triste bortgang torsdag i sidste uge. Her er en glimrende mindetekst af The New York Times-skribenten Lawrence Weschler, der har snakket med Hockney gennem 45 år, og som måske kan gøre op for vores uret.
Spisesedlen
Hver fjerde gris forsvinder fra danske stalde, hvis grisene skal have 50 pct. mere plads, viser analyse fra Kraka Economics.
Frankrigs efterretningstjenester vil ifølge landets premierminister Sébastien Lecornu bryde med Palantir.
Israel har overtrådt mandagens våbenhvileaftale i det sydlige Libanon 84 gange på to dage, siger Iran.
Russisk fregat affyrer advarselsskud mod yacht i Den Engelske Kanal.
Internetkabel mellem Tartous i Syrien og Alexandria i Egypten ødelagt som del af “systematisk sabotagekampagne”, siger det statsejede Syrian Telecom.
Eduardo Bolsonaro idømt fængsel for at opfordre USA til at intervenere i retssagen mod hans far Jair Bolsonaro, der fik en fængselsdom på 27 år for kupforsøg mod Brasilien.
Region Østdanmark etablerer behandlingstilbud, der giver unge med angst og depression ret til behandling inden for 30 dage.
Nærsynet
Israel har ifølge finansminister Bezalel Smotrich kasseret Hebron-protokollen fra 1997. Aftalen bestemte, at Palæstina havde civil kontrol med 80 pct. af byen Hebron, der ligger 30 km syd for Jerusalem, mens de resterende var under israelsk sikkerhedskontrol. I det israelsk besatte område havde palæstinenserne fortsat bygge- og planlægningsbeføjelser til fx Ibrahimi-moskéen. Al Jazeera-reporter Nour Odeh […]
Et sidste ord
Nyere er ikke altid bedre. Fra det endnu ret analoge magasin Windows Latest.





