Året går på hæld, og det kan kun betyde én ting for journalister: Det er blevet listetid. The New York Times har udspurgt filmskabere, skuespillere og filmfans om de 100 bedste film siden 2000. Vi afslører selvfølgelig ikke nummer 1. Men til gengæld kan vi sige, at Paul Thomas Andersons There Will Be Blood er at finde på en tredjeplads. Det til trods for Quentin Tarantinos nylige kommentarer om, at filmen ellers var blevet ødelagt af Paul Danos tilstedeværelse, eller “the limpest dick in the world”, som Tarantino også fik kaldt ham. Fed fyr.

“Han har en idé om, at han vil kunne skabe et dream team af erfarne folk. Men det kan han ikke,” konstaterer Føljetons Lars Trier Mogensen om Lars Løkke Rasmussens politiske mødested turned klovnebus Moderaterne i en ny DR-dokumentar kaldet ‘Partier i brand: Moderaterne’. Selv bortforklarer Lars Løkke sin besætning af uprøvede og skandaleramte partifæller: “Jeg lokkede jo folk ud på isen, før den var størknet under fødderne på dem. Det kræver jo en særlig grad af mod.” Og i de blindes land er den enøjede konge.

“Mens grønlandske piger blev udsat for massiv præventionsstyring og diskuteret i klassisk malthusianske vendinger om at trække børnetilskuddet fra familier præget af ‘drikfældighed eller dovenskab’, var problemstillingen i Danmark en helt anden: Her frygtede man ikke for mange børn – men for få. […] Selvom disse to tilgange udviser tilsyneladende modsatte mål – antinatalisme i Grønland, pronatalisme i Danmark – deler de en fælles statslig logik: Befolkningen skulle optimeres. Midlerne varierede, men formålet var det samme. Når staten talte om befolkning, talte den ikke kun om antal, men om værdi: Hvilke liv der skulle fremmes, og hvilke der burde begrænses.” Eftertryk sætter spiralsagen i sammenhæng med nutidens debatter om “Den Store Udskiftning” og “fødselskrise”.