Onsdag den 15. januar
Selvom de stormer frem, er deres regeringsmuligheder lig nul. Ingen vil samarbejde med Alternative für Deutchland, der er blevet et “stort mindretal, der er isoleret fra resten af samfundet,” siger lektor i tyske studier Moritz Schramm.
Kære læser
“Du horer og fester vildt.” Sådan lød forbandelsen over København, da den højrenationale gruppe Jerusalem Prayer Breakfast sidste gang havde bønnerne vendt mod Danmark. I dag ligger Sodoma og Gomorra tilsyneladende et fortabt sted mellem Nørrebro og Vesterbro. I løbet af det seneste døgn har Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt været på besøg i Donald […]
Det bedste vi har set
The New Yorkers chefredaktør David Remnick gider ikke mere pis. I en kommentar, som også vil blive bragt i den kommende printudgave af magasinet på selve dagen, hvor Donald Trump officielt overtager præsidentposten, går han i flæsket på Trump og hele holdet af opportunister, som nu vil være en del af MAGA-hoffet: “Overalt i landet har en villig suspension of disbelief taget fat. (Kritisk tænkning er så 2017.) Visse titaner fra Silicon Valley, Wall Street og (Gud tilgive os) medierne har skyndt sig til Mar-a-Lago – en scene med så åbenlys selvfornægtelse, ringkys og knæfald, at det ville være pinligt for en middelalderpave.”
I essayet “Consider the Lobster”, der oprindeligt blev udgivet i madmagasinet Gourmet i 2004, funderer forfatter David Foster Wallace over, hvorvidt det egentlig er etisk at koge hummere levende – hvilket kickstartede en ophedet debat i de kulinariske kredse om skaldyrenes ve og vel. Nu er turen så måske kommet til rejen? Zetland har i hvert fald talt med dyrrettighedsaktivisten Andrés Jiménez Zorrilla, der beskrives som verdens største forkæmper for rejevelfærd – og som ikke er i tvivl om, at det nuværende fiskeri og opdræt må gentænkes.
Det kan næppe overraske nogen, at den kinesiske fast fashion-kæmpe Shein ikke ligefrem har de bedste arbejdsforhold på sine systuer. BBC har dog forsøgt at finde svar på, præcis hvor grelt det står til, med et besøg i “Shein village” i Guangzhou, epicentret for virksomhedens mange fabrikker. Og ja, lad os bare sige, at den kinesiske arbejdslovgivning ikke bliver overholdt. Hvem skulle dog have troet det, når man kan få en lækker sweater med fri fragt for under 100 kr.?
Spisesedlen
Mindst 24 mennesker dræbt under nye israelske angreb i Gaza, mens våbenhvileaftale angiveligt er på trapperne.
Ny beredskabsaftale på plads – den giver bl.a. flere penge til cybersikkerheden.
Statsminister Mette Frederiksen mener ikke længere, at Danmark befinder sig i en fredstid.
Sverige forbereder sig på scenarie, hvor russisk skyggeflåde udløser miljøkatastrofe til havs.
Retssag mod Bandidos, der kan føre til rockergruppens opløsning, er begyndt.
Raske danskere over 60 år kan nu fravælge genoplivningsforsøg ved hjertestop.
Det sociale medie RedNote – som også er kinesisk – oplever stor vækst forud for mulig TikTok-bandlysning i USA.
Nærsynet
Det tog en del forsøg, men onsdag formiddag i Seoul lykkedes det langt om længe sydkoreansk politi at anholde den suspenderede præsident Yoon Suk-yeol. Med over 3.000 betjente på sagen var der måske heller ikke så meget at sige til, at Yoons egne sikkerhedsfolk i sidste ende måtte give fortabt. Anholdelsen kommer på bagkant af […]
Et sidste ord
Spørger man den kunstige intelligens, er glasset åbenbart altid halvt fyldt.