Onsdag den 14. oktober

Man bliver aldrig færdig med at oversætte Anne Carson

I efteråret blev forfatteren Anne Carson nyoversat tre gange og af tre forskellige forlag. Ingen af bøgerne er nye. Så hvor kommer idéen pludselig fra? I det sidste afsnit af ugens Carson-serie spørger vi bagmændene selv.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Forsinkelser i perronhøjde

I komikerkredse taler man sommetider om, at nogen er en “hack”. Altså ikke forstået på sådan en sej hacker-måde, hvor man infiltrerer hemmelige databaser (eller CPR-registre) med sit tastatur. Nej, at være en hack betyder her egentlig bare, at man leverer sløjt og forudsigeligt materiale, som allerede er set tusind gange før. Trætte observationsjokes om […]

Det bedste vi har set

Landbrugets fremtid

Det er ikke første gang, at landbruget står i problemer til halsen. Og det er heller ikke første gang, at politikerne skal beslutte vejen frem for erhvervet. Idéhistoriker og seniorforsker i landbrugshistorie Esben Bøgh Sørensen tegner kortet op med to mulige retninger for landbrugets fremtid i Altinget.

Universherredømme

Mens vi bekymrer os om techgiganternes magt på Jorden, er to af dem i gang med at erobre rummet. “Vi har stået og gloet på, hvordan [Jeff] Bezos er blevet en anderledes milliardær, mens vi har overset hans forsøg på at blive en anderledes historisk skikkelse. Manden, der engang revolutionerede den måde, hvorpå verden køber og sælger alt, har forfulgt et endnu større projekt – at skabe infrastrukturen for en økonomi uden for Jorden, som den menneskelige civilisation måske en dag kommer til at være afhængig af. Hvis dette lyder usandsynligt og potentielt truende, vil det ikke overraske dig at høre, at den person, der står mellem Bezos og hans ambition, er den usandsynlige og truende Elon Musk, der har brugt de sidste to årtier på at opbygge et suverænt forspring i rummet, samtidig med at han forfølger en anden vision for, hvor menneskeheden bør tage hen, når den først er kommet dertil,” skriver Josh Tyrangiel i The Atlantic.

Arvekratiet

Hvis milliardærerne styrer rummet, styrer milliardærernes børn i stigende grad verden. De arver ikke kun (rigtig mange) penge, men (enormt meget) magt, skriver den amerikanske forfatter og podcastvært Ed Elson på Substack. Han illustrerer tilmed sin pointe med nogle skræmmende infografikker.

Spisesedlen

600.000 ukrainere står uden strøm efter stort russisk angreb natten til onsdag.

Saurav Das og Ashutosh Ranka – to af lederne af den indiske ungdomsbevægelse Cockroach Janta Party – er blevet idømt fem dages fængsel.

Albanske studenterdemonstrationer udviklede sig tirsdag til sammenstød mellem politi og demonstranter foran Undervisningsministeriet i hovedstaden Tirana.

Chad og Frankrig genopliver deres forsvarssamarbejde med underskrivelsen af en hensigtserklæring.

Aarhus Universitet erkender og retter fejl i beregninger, som er grundlaget for ny kvælstofregulering.

Pave Leo er blevet diagnosticeret med lungekræft.

Danskerne sorterer mere, særligt madaffald og plast.

Nærsynet

Mere end to henrettelser om dagen

Mindst 617 mennesker er blevet henrettet i Iran i 2026. Amnesty opfordrer til global handling, efter fem personer er blevet henrettet for at deltage i demonstrationerne i landet i januar. “De vilkårlige henrettelser af disse fem unge mænd er endnu en skræmmende påmindelse om, hvordan de iranske myndigheder bruger dødsstraffen som et våben,” udtaler Diana Eltahawy, som er organisationens vicedirektør i Mellemøsten og Nordafrika.

+ Den iranske menneskerettighedsaktivist og vinder af Nobels fredspris Narges Mohammadi fortæller The Guardian om kårene i de iranske fængsler, hvor hun selv har siddet adskillige gange: “Det, der skræmmer mig mest, er hastigheden og intensiteten af henrettelserne – der gennemføres efter retssager, hvor der ikke er overholdt retssikkerhedsprincipperne, retten til juridisk bistand og grundlæggende retfærdighed – og som påfører vores samfund uhelbredelige sår.”

Et sidste ord

Hvad læser hele verden om på Wikipedia? MDMA i Grækenland og Ivan den Grusomme i DR Congo.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12