Da de norske specialstyrker en efterårsdag i 2007 arresterede den højtstående Taliban-leder Qari Nejat, blev det hyldet som en af landets største bedrifter, og forsvarschef Eirik Kristoffersen fik titlen som krigshelt. Lige indtil avisen Vg sidste år kunne fortælle, at den, man havde arresteret, i virkeligheden var en helt almindelig murer, “som tilfeldigvis befant seg i bygget”. Kristoffersen, der selv nægter det, skulle altså angiveligt have dækket over skandalen i 16 år, også i sin selvbiografi. Nu står soldaterne frem: “Vi visste at feil person ble tatt”. Det lyder som en sag for Lars Findsen.

“At animere selv den mest simple tåre kræver mange lag af dedikation og omhu. Storyboards skal tegnes, dråber skal designes (og redesignes og redesignes og redesignes og derefter farvelægges), og eksponeringsark skal definere, hvor hurtigt tårerne falder, i henhold til animatorernes følsomhed og overholdelse af fysikkens love,” skriver Vulture i en interessant artikel om, hvordan gråd er en af animationens sværeste kunster: “Tårens viskositet skal også tages i betragtning. Vi vil ikke have vandige, tynde tårer, der bare løber ned ad ansigtet; jeg vil have tyk overfladespænding.”

Måske fik du set Super Bowl i søndags, men har du hørt 138 udgaver af den amerikanske nationalsang ‘Star Spangled Banner’ og analyseret dem helt ned til hver en linje og hver en tone? Det har datamediet Pudding.cool gjort for dig, så du ved, hvem af Whitney Houston, Anthony Hamilton og Reba McEntire, der har mest divafaktor.