Onsdag den 12. februar

Trumps lukkede land

Forvirringen hersker, når det gælder USA’s nye migrationspolitikker. For Donald Trump er det dog netop pointen.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Red, White, Blueland

De onde kan grine. Velkommen til Rødt, hvidt og blåt land. For at gøre ondt værre har det republikanske medlem af Repræsentanternes Hus Buddy Carter netop fremlagt et – ja, komplet latterligt – lovforslag om officielt at omdøbe Grønland til ‘Red, White, Blueland’. Efter præsident Donald Trump rent faktisk har omdøbt Den Mexicanske Golf, er […]

Det bedste vi har set

Kampen om historieværten

Vores venner hos Kongerækken har netop påbegyndt en ny podcastserie om Kinas historie, som du også snart vil kunne læse meget mere om i vores nyhedsbrevssamarbejde. Men minsandten om Kongerækkens ene halvdel, historiker Hans Erik Havsteen, ikke også er blevet gæstevært på P1-historieprogrammet Kampen om historien mens den vanlige vært Adam Holm holder en kort pause. Det gør han selvfølgelig godt – selv når det gælder så svært et emne som Canadas tvungne assimilationspolitik over for landets inuit-befolkning.

Skønhedens pris

Har man brugt tilpas lang tid på fx TikTok, vil man uundgåeligt have stødt på diverse “glow-up journeys”, hvor folk mere eller mindre selvudleverende dokumenterer deres skønhedsrutiner og selvforbedringsprojekter. Og har man det som Vox-journalisten Rebecca Jennings, er det svært ikke at blive revet lidt med. Som Jennings også beskriver, er det dog en overraskende grim, måske endda giftig vej at forfølge: “Jeg indså dog hurtigt, at ‘det at ville det bedste for min krop’ betød at blive opslugt af angst for de mest ligegyldige problemer, man kan forestille sig.”

WikiTok, tak

Apropos TikTok og mulig doomscrolling har appudvikleren Isaac Gemal fundet på en ret genial modgift: hjemmesiden WikiTok, hvor du i stedet for diverse brain rot-videoer får serveret en tilfældigt genereret og endeløs strøm af Wikipedia-artikler. For så kan man da i det mindste lære noget nyt uden for techgiganternes algoritmiske jerngreb. Selv fik vi fx læst lidt op på Kitongoni, et valgdistrikt i regionen Kigoma i Tanzania. Hvem ved, måske det bliver brugbart en dag?

Spisesedlen

Den grønlandske politiker Kuno Fencker melder sig ud af Siumut og ind i Naleraq.

Google Calendar fjerner mærkedage for minoriteter.

Dansk Flygtningehjælp oplever “kæmpe stigning” i antallet af syriske flygtninge, der ønsker at vende hjem.

Anders Krab-Johansen, koncerndirektør i Berlingske Media, træder ind i Amedias ledelse.

Sverige er ikke længere et “prioriteret“ terrormål, vurderer Nationellt centrum för terrorhotbedömning.

De to strandede astronauter, der har siddet fast på Den Internationale Rumstation siden juni, kan nu rejse til Jorden. Affyringen begynder den 12. marts.

Nærsynet

Modigere, enklere, hurtigere

Onsdag formiddag kunne EU’s handelskommissær Maroš Šefčovič præsentere Kommissionens arbejdsprogram for 2025 for europaparlamentarikerne i Strasbourg. Som det allerede var blevet pippet på forhånd, var det ikke så overraskende ord som ‘konkurrenceevne’, ‘innovation’ og ‘simplificering’, der går igen i programmet – og som viser vejen for, hvordan parlamentet skal implementere kommissionsformand Ursula von der Leyens […]

Et sidste ord

Den Grønne Ungdomsbevægelse har lavet en lidt mere sandfærdig Arla– undskyld, Orla-reklame.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12