Onsdag den 12. august

Udvandingen af Det Røde Hav

Oliver Stilling står ved Det Røde Hav på Vestre Kirkegård. Her er betydningsfulde socialdemokrater stedt til hvile. Hvad med alle de betydningsløse?

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Mørkets magnetisme

Italien er “populismens laboratorium”, som politologen Marco Tarchi engang døbte landet. Netop nu bobler en mikstur i reagensglassene, der trækker landets politiske system længere ud på det højreradikale overdrev, og som måske bør få de demokratiske alarmklokker til at ringe i resten af Europa. Frem mod næste års parlamentsvalg er premierminister Giorgia Meloni – som […]

Det bedste vi har set

Generaliseringens genveje

Overgeneralisering og dens forhadte fætter – stereotypen –  fremstilles ofte som intellektuelle dødssynder. Spørgsmålet er, om vi kan leve uden? I magasinet Aeon leverer filosoffen Tom Ralston et teknisk, men tankevækkende forsvar for generaliseringer som et livsnødvendigt kognitivt værktøj: “Folk stereotypiserer, fordi de har brug for at forenkle deres erfaring. Og fordi vi alle har brug for at forenkle vores erfaring, bør vi ikke afvise stereotyper som noget i sig selv irrationelt.”

Vær venlig at spole tilbage

“At forstå videoudlejningsbutikken udelukkende som et transaktionelt sted, hvor penge udveksles for varer og ydelser, overser skoven for bare træer,” skriver forfatter Joshua M. Greenberg, der har skrevet bogen From Betamax to Blockbuster om videoudlejningsbutikkerne og deres status i lokalsamfundene. Sociologen Ray Oldenburg kaldte sådanne steder for “tredje steder” – steder, der er vært for sammenkomster “uden for hjemmet og arbejdets verden”. Såsom posthuset eller teateret, hvor folk snakkede med hinanden på kryds og tværs. Så kom biografen, og en “snak-ikke-under-filmen”-kultur bredte sig. Men samtalen genopstod over disken i Blockbuster.

Jeg hører, hvad du siger

Sommeren går på hæld, og det betyder for mange af os en hård retur til kontorets ergonomiske stol. Efter nogle uger uden kontorjargon kan det føles, som om der bliver talt et helt fremmed sprog blandt mellemlederne. Først var det anglicismer som ‘purpose’, ’empowerment’ og ’performance’, og nu er det kunstig intelligens’ sprog, der “siver ind overalt”, siger kommunikationsrådgiver Mikkel Toxvig til Djøfbladet. Han advarer chefer og ledere om at kommunikere luftkasteller. Det bliver de ansatte trætte af.

Spisesedlen

Ruslands højesteret nægter samtlige kandidater fra Jabloko-partiet, der er imod krigen i Ukraine, at stille op til valget i Statsdumaen i september.

Venezuela genetablerer konsulære forbindelser til Israel efter 17 år.

Den norske oliefond fik et afkast på 1753 milliarder NOK i årets første halvdel.

Thailand implementerer hastedirektiv, der suspenderer alle nye våbentilladelser. Det gør de i kølvandet på sidste uges skoleskyderi i hovedstaden Bangkok.

Over 29.000 canadiere kræver landets amerikanske ambassadør udvist, efter han i juni kaldte en annektering af Canada for et godt debatemne for USA og Canadas statsledere.

Forskere fra Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital har udviklet en ny digital platform, der skal hjælpe folk med at håndtere muskel- og ledsmerter.

Frankrig forbyder uopfordrede opkald fra telemarketingfirmaer.

Nærsynet

Visavåbnet

Siden Donald Trumps genvalg er antallet af tilbagetrukne eller afviste visa firedoblet i USA, viser tal fra det amerikanske udenrigsministerium. Konkret er der tale 175.000 om visa, men tallet leder til flere spørgsmål end svar – hvem er disse visaberøvede? Udenrigsministeriet har udgivet en 12-punktsliste med eksempler på, hvordan man mister sit visum. Hvad der ikke […]

Et sidste ord

Det kan godt være, der er solformørkelse i aften, men jorden mister altså ikke tyngdekraften.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12