Onsdag den 10. april

Til valg med Dior-tasker og masser af hunde

Onsdag er der parlamentsvalg i Sydkorea. For landets mindretalspræsident Yoon Suk Yeol er det en afgørende test af, om hans parti er blevet svækket af en række dårlige sager om ægtefællen Kim Keon Hee.

En lille avis til vågne læsere

Prøv 30 dage

Kære læser

Seniorklimakvinder rocks!

KlimaSeniorinnen! Alene gruppens navn – denne svært oversættelige samlebetegnelse for godt 2.400 alderstegne schweiziske kvinder (‘Seniorklimakvinder’?) – er nærmest årsag nok til at omtale dem i en avisleder. Nu er der endnu mere grund til det. Tirsdag gav Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg kvinderne medhold i, at den schweiziske stat har været alt sløv i […]

Det bedste vi har set

De ejer Akademisk Boldklub

Der kan man bare se. Hvis du går ind på The New York Times’ hjemmeside og skriver ‘Akademisk Boldklub’, så dukker der en artikel frem. Den handler om en gruppe på omkring 140 personer, hovedsageligt newyorkere, der for halvandet år siden gik sammen om at købe den hæderkronede, men lavtrangerende gamle danske fodboldklub AB. Nu vil de gerne have den op i 1. division. En nuttet historie, men som en yngre person i Føljetons redaktion tilføjer: “Særligt hvis man ser bort fra, at det også er et symptom på meget af det, der er galt med moderne fodbold.”

Tortur på Krim

Rusland har skabt et uhyggeligt netværk af straffekolonier på den besatte Krim-halvø, hvor ukrainere tilbageholdes og tortureres under umenneskelige forhold. Artikel i Vanity Fair (i samarbejde med den journalistiske sammenslutning The Reckoning Project).

Umenneskelig uvished

Gennem de seneste 10-15 år er det blevet sværere for flygtninge at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. Godt 120.000 mennesker lever på midlertidig opholdstilladelse. Lederne af Røde Kors’ og Dansk Flygtningehjælps integrationsindsats har en fælles kronik i Information, hvor de opridser, hvilke omkostninger den stramme flygtningelovgivning har på alle niveauer. “Flygtninge i Danmark har brug for perspektiv og håb for tilværelsen, oplysning om deres rettigheder og systematisk social støtte, så de opnår tryghed og handlekraft i deres liv. Det er ikke alene vigtigt for det enkelte menneske, at vi lykkes med integrationen, men også for vores fælles velfærdssamfund,” skriver de.

Spisesedlen

Bjarni Benediktsson bliver ny statsminister i Island.

Skat bruger geolokationsdata til at overvåge borgere.

Den amerikanske delstat Arizona genindfører abortforbud med lov fra 1864.

Irland vil formelt anerkende Palæstina, siger udenrigsminister Micheál Martin.

Europa-Parlamentet giver godt 14 mio. kr. i støtte til fyrede medarbejdere fra Danish Crowns lukkede slagteri i Sæby.

Sabotagevagten Karl Edvard Nielsen har fået fjernet sin gravsten fra Mindelunden.

Tusindvis af børn usikre på deres kønsidentitet er ifølge ny rapport blevet svigtet af de britiske sundhedsmyndigheder.

Nærsynet

Bagom våbeneksporten

Den tyske kansler Olaf Scholz forholder sig helt “rolig”, selvom han er blevet stillet for Den Internationale Domstol i Haag – FN’s højesteret. Nicaragua sagsøgte i marts Tyskland for at “gøre det nemmere at begå folkedrab” ved at eksportere våben til Israel og suspendere hjælpen til FN’s hjælpeorganisation UNRWA. Sidste år kom en tredjedel af Israels […]

Et sidste ord

Har du også undret dig over, hvordan en total solformørkelse ser ud fra rummet? Så har Den Europæiske Rumorganisation svaret.

Føljeton er tilbage i morgen – forhåbentlig i fuldt sollys.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12