“Det [er] yderst veldokumenteret, at humaniora fik uvurderlig betydning for opbygningen af den danske nationalstat, der afløste den såkaldte dansk-tyske helstat, der endegyldigt brød sammen i 1864. Frem til Anden Verdenskrig bidrog ikke mindst undervisning i dansk litteratur og dansk historie til den fortsatte nationalkulturelle dannelsesproces. Men efter Anden Verdenskrig blev humaniora gradvist afkoblet den nationale identifikationsproces,” skriver historiker og pædagogikprofessor Ove Korsgaard i Dagbladet Information: “Er vores fædreland alene det Danmark, som blev skabt i 1864 og fuldendt med folkeafstemningen i Sønderjylland i 1920. Eller skal vi også til at betragte Europa som en form for fædreland?”

“Hvis jeg hører udtrykket ‘glemt’ om Sudan én gang til, kommer jeg nok til at skrige”. Interview med den sudanesisk-australske forfatter Yassmin Abdel-Magied, der står bag den gode tekst ‘Sådan skriver man om Sudan’.

“Selvom mange europæiske ledere offentligt har fordømt de amerikanske angreb på Iran, bidrager deres militærbaser bag kulisserne til en af de logistisk mest komplicerede operationer, som det amerikanske militær har været involveret i i årtier. I de seneste uger er amerikanske bombefly, droner og skibe blevet tanket op, bevæbnet og sendt af sted via baser i Storbritannien, Tyskland, Portugal, Italien, Frankrig og Grækenland”. The Wall Street Journal forklarer problemet kort og godt.