På Føljetons redaktion opstod der for nylig en samtale om værdien af at genlæse bøger. Nogle mente, at tiden brugt på at genlæse var spildtid, som kunne bruges på at læse andre værker. Andre var mere opstemte – hvis en bog er fed, hvorfor ikke læse den flere gange?  I The Paris Review indtager journalist Oscar Schartz det førstnævnte standpunkt: “I et liv, der marcherer ubønhørligt frem mod sin afslutning, kan genlæsning virke som et våben mod det uundgåelige. Men naturligvis er det ikke tilfældet. Den samme skæbne venter os alle, uanset om du har genlæst Proust eller ej.”

Hvordan går det egentlig med Drake efter fejden med ærkerivalen Kendrick Lamar tidligere på året? Ikke så godt, hvis man spørger New Yorker’s Brady Brickner-Wood, som giver en status på rapstjernens liv og efter sigende sørgelige kulturelle outputs: “Hans seneste albums er hverken relaterbare eller opfindsomme – de er beskeder fra helvede. Som et af de mest berømte nulevende mennesker fremstiller han sig selv som eksisterende i en ophøjet verden: En Michael Corleone, isoleret i sin palæ, magtfuld og paranoid, mens han klamrer sig til sit stadig mere skrøbelige imperium.”

Mens flere afrikanske lande kæmper med underernæring, fodres danske grise med så mange proteinrige sojabønner, at dansk landbrug forbruger mere protein, end det producerer til verden. Det forklarer Den Dyriske Time-biolog Alexander Holm i Altinget: “Noget så bizart bør få enhver til at fremstamme et Lars Aagaardsk ‘what the fuck?’ (…) Der er magtforskere, der kalder landbrugslobbyens magt for et demokratisk problem. Med de nye tal fra Klimarådet in mente, vil jeg også kalde det superanimalske danske landbrug et problem for den globale fødevaresikkerhed.”