De vestafrikanske fiskebestande svinder ind, og pilen peger på den danske fiskeindustri. Afrika-journalist Oscar Rothstein er taget til Senegal og Mauretanien for at møde de fiskere, der nu ikke længere kan ernære sig selv. I stedet må de gå ombord på de tidligere fiskefyldte både på en rute mod Europa, der kun er blevet mere farlig: “Da jeg var ung, var der ingen, der overvejede at søge væk herfra. Vi havde masser af fisk, både til at spise selv og sælge videre. Nu er havet næsten tomt,” siger Cheikh Mbengue, formand for en lokal fiskeriforening i den senegalesiske by Yenne. Og her er det Aliou Ba fra Greenpeace Africa: “Det giver ingen mening, at vi har oprettet et system, hvor internationale virksomheder køber fattige menneskers småfisk for at fodre dem til deres andre fisk, der bliver solgt i rige lande.”

“Virksomheder bliver ofte drevet mere effektivt end regeringer. Så det er naturligt at konkludere, at hvis bare forretningsfolk fik ansvaret for den offentlige administration, ville alt fungere bedre – kortere køer i Motorstyrelsen, færre budgetoverskridelser i Pentagon, service med et smil i lufthavnens sikkerhedskontrol. Problemet er imidlertid, at erhvervslivet fremstår som mere effektivt, fordi det, de skal lave, som regel er nemmere end det, staten skal.” Økonomiprofessor Ray Fisman i The New York Times om Trumps valg af Musk og Ramaswamy som ministre – og hvorfor det altså er en dårlig idé at tro på, at alt bliver bedre, når man inviterer erhvervslivet ind.

Det har det altid været. Men i takt med, at snart alle laver lister over hvad du kan give i gave, er listen i sig selv blevet forretning. Som listemager er du dermed på samme tid “forbruger, sælger og køber” og kan samtidig “vise alle, hvilken fremragende smag du har”. Vil du helst slippe for en liste fra os i år?