Mandag den 5. januar
USA’s angreb på Venezuela er konklusionen på en langvarig amerikansk stræben efter verdens største oliereserver.
Kære læser
2026 er kommet bemærkelsesværdigt hæsblæsende fra start. Det begyndte i det hele taget forvirrende. Da vi trådte ind i det nye år, havde uge 1, som i sagens natur normalt forbindes med det nye år, allerede været i gang i 72 timer. I dag tager vi hul på uge 2 i et år, der har […]
Det bedste vi har set
Du har set Kong Frederiks. Statsminister Mette Frederiksens. Måske endda den danske popgruppe Aphacas. Altså deres mere eller mindre kedelige nytårstaler med deres diverse mere og mindre håbefulde budskaber. Den britisk-canadiske journalist Cory Doctorow, som er kendt for at have opfundet begrebet enshittification, der beskriver processen, hvorved onlineprodukter og -tjenester med tiden bliver dårligere og dårligere, har også holdt en tale. Måske ikke en nytårstale, men i hvert fald en tale afholdt tæt på nytår, udgivet på hans hjemmeside den 1. januar og med et håb for, at 2026 bliver året, hvor vi kan få et internet, der ikke er afhængigt af amerikanske prioriteter og interesser: “Døren står på klem, vinden blæser, det post-amerikanske internet er over os: et nyt, godt internet, der leverer al den teknologiske selvbestemmelse fra det gamle, gode internet og brugervenligheden fra Web 2.0, så vores normie venner også kan bruge det.”
Politico har spurgt en række eksperter om, hvad vi kan forvente af det Herrens år 2026. Et samfund i “en tilstand af psykosocialt frit fald” lyder et bud. Kunstig intelligens, der løber løbsk, borgerkrige og vandmangel lyder andre. Øhm, kan vi ryste krystalkuglen igen?
I vintermånederne stiger efterspørgslen på indendørs sovepladser blandt hjemløse. Hvem der får plads på nødherbergerne afgøres ved lodtrækning. Information har været med til sådan en lodtrækning hos værestedet Grace Kbh. “Hvis det sidste sted, der har åbent, afviser dem, hvor skal de så gå hen?” spørger Sofie Bach Lundgaard, der er leder af Grace Kbh. Vigtigt spørgsmål.
Spisesedlen
Demonstrationerne i Iran spreder sig, og ayatollah Ali Khamenei har angiveligt lagt en flugtplan, hvis det ikke lykkes hans sikkerhedsstyrker at slå dem ned.
Nordkorea bekræfter, at landet affyrede flere ballistiske missiler søndag og begrunder det med “den nylige geopolitiske krise og forskellige internationale omstændigheder”.
Kinas nye skat på kondomer og andre præventionsmidler, som har til formål at øge landets fødselsrate, er trådt i kraft efter nytår.
10 personer er ved en domstol i Paris blevet kendt skyldige i at cyberchikanere og sprede falske rygter om Frankrigs førstedame Brigitte Macron.
Novo Nordisk lancerer Wegovy-pille i USA med en massiv rabatkampagne.
Storbritannien forbyder reklamer for sodavand, chokolade, slik, pizza eller is online og før klokken 21 på TV.
National forsøgsordning med skolemad begynder mandag på næsten 200 skoler.
Nærsynet
For næsten præcis 10 år siden indførte daværende udlændingeminister Inger Støjberg (dengang V, nu DD) såkaldt midlertidig grænsekontrol ved grænsen mellem Danmark og Tyskland. Den er blevet forlænget igen og igen og igen, selvom det er svært at se skoven for bare symbolpolitik, timelange bilkøer og politibetjente, der beskriver deres job som meningsløst.
I 2022 var Føljetons Emma Louise Stenholm på sagen, og dengang vurderede flere forskere, at den danske regering ikke umiddelbart havde tilstrækkelig dokumentation for at opretholde grænsekontrollen ved grænserne til Tyskland og Sverige. Den midlertidige grænsekontrol mod Sverige blev ophævet i 2023, men mod Tyskland er der fortsat hvide telte og kontrolposter.
Ifølge Karsten Ensig Sørensen kan nye EU-regler fra 2024 sætte en stopper for det. “Udgangspunktet er, at man har to år til at bekæmpe de trusler, der er årsag til, at man har den midlertidige grænsekontrol. Og medmindre der er kommet nogle nye trusler, så vil det være slut, når de er gået,” siger han til DR.
Et sidste ord
Ses i morgen!