Mandag den 4. november
Filosoffen Jason Blakely mener, at vi moderne mennesker er faret vild i en ideologisk labyrint. I bogen Lost in Ideology forsøger han at vise en udvej.
Kære læser
Så står vi her. Der er under et døgn til den store stygge valghandling i USA, og det tegner allerede til at blive en temmelig ulidelig dag. Ulideligt spændende, selvfølgelig, men også ulidelig anstrengende set fra en gennemsnitlig dansk nyhedskonsuments synsvinkel. Allerede i løbet af weekenden og mandag morgen kunne man fornemme, at en række […]
Det bedste vi har set
“Forfatteren Amitav Ghosh har skrevet, at klimakrisen også er en fortællekrise. Vi mangler ganske enkelt fortællinger, der hjælper os med at udlægge og forstå den virkelighed, der udspiller sig omkring os, og den natur, vi er en del af.” Og hvad gør vi så ved det? Jo, vores venner hos Atlas har fået en række redaktører og klimaaktivister til at komme med deres bud på en ny klimakanon. Propfyldt med både gammel og helt ny litteratur – og en masse brugbare fortællinger.
Få mennesker kender milliardærernes mærkelige parallelvirkelighed bedre end Brian Daniel. I flere årtier har han nemlig arbejdet som personlig assistent for de ultrarige – og gjort det til sit speciale at flytte bjerge for deres pludselige, barnlige og ofte ret urimelige krav. Som han forklarer til The Cut, kræver det både diskretion og en utrolig stor portion tålmodighed. Ligesom man får et noget specielt forhold til jetsetlivet. Interviewet er godt nok fra august, men vi tænker ikke, at milliardærernes opførsel har ændret sig synderligt siden da.
“Den centrale juxtaposition – af alvor og fjolleri, autoritet og afmagt – var en, som The Daily Show og Amerika selv har kæmpet med i et kvart århundrede. I en æra med podcasts og sociale medier, er politiske humorister – og politics guys, der synes, de er sjove – blevet landets ‘pålidelige kilder’.” Magasinet The Nation skriver langt om satirenyhedsprogrammet The Daily Shows indflydelse på amerikansk politik og underholdning – og om Jon Stewarts tilbagevenden som vært.
Spisesedlen
Moldovas proeuropæiske præsident Maia Sandu er blevet genvalgt.
Spaniens kongepar og premierminister blev mødt med mudderkast og vrede tilråb, da de søndag besøgte de oversvømmelsesramte områder i Valencia.
Halvdelen af kvindelige værnepligtige svarer i en undersøgelse foretaget af Forsvaret, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed eller chikane i løbet af deres værnepligt.
Tidligere minister Kemi Badenoch overtager ledelsen i Det Konservative Parti i Storbritannien.
Indonesien og Rusland indleder første fælles flådeøvelse.
Quincy Jones er død i en alder af 91 år.
Cirka halvdelen af 23-29-årige kvinder får ikke bestilt tid til screening for livmoderhalskræft inden for et år efter, de har fået invitationen i e-Boks.
Nærsynet
Efter to ugers forhandlinger i Cali, Colombia sluttede FN-topmødet om biodiversitet COP16 i lørdags uden en detaljeret plan for finansiering af naturbeskyttelse. “Vi sætter i den grad spørgsmålstegn ved den manglende legitimitet ved at diskutere et så vigtigt emne i slutningen af COP’en,” sagde den brasilianske forhandler Maria Angelica Ikeda ifølge The Guardian. Mødet gik […]
Et sidste ord
Mød en mand, der er besat af lort.
Vi ses!