Mandag den 4. maj

Det italienske mirakel

Italiens lyserøde hjerte, en krigskorrespondent i de høje bjerge og historien om et løb, der samlede et land.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Projekt selvdestruktion

Mens mange herhjemme sugede til sig af weekendens varme, tog den amerikanske forfatter Rebecca Solnit temperaturen på MAGA-bevægelsen: “En ting, der slår mig ved Trump og trumpismen er, at mens de konstant skriger op om mandighed og styrke, er de en flok svage mænd, der svækker USA på alle tænkelige måder,” skrev hun på Facebook. […]

Det bedste vi har set

Fanget i en russisk skyttegrav

En ukrainsk soldat på fronten måtte søge dækning i en nærliggende skyttegrav, efter at hans makker var blevet dræbt af en russisk drone. I skyttegraven sad der til ukrainerens overraskelse en russisk soldat, som tilfangetog ham. Den ukrainske soldat fortæller om de to ugers fangenskab i graven, hvor russeren – en stofmisbruger, der var kommet direkte fra fængsel til fronten – gav ham ét stykke chokolade og ét skruelåg fyldt med vand om dagen til at overleve på. Beretningen bringes hos The Guardian.

Socialdemokratisk udflugt

“Et socialdemokratisk samfund kan ikke også være et multikulturelt samfund,” siger Socialdemokratiets udlændingeordfører Frederik Vad, på en charmeoffensiv i det vestlige Sjælland. Partiets stemmemæssige nedtur fortsætter, og Vad er taget til sin valgkreds for at forhøre vælgerne om, hvad Socialdemokratiet burde gøre anderledes. Dagbladet Information er taget med Vad på udflugt “for at finde ud af, hvad der sker for Socialdemokratiet. Folketingsvalget var partiets dårligste i 120 år. Sidste års kommunalvalg det ringeste siden kommunalreformen. Forrige års europaparlamentsvalg det værste nogensinde. Aldrig har så få af danskerne stemt på socialdemokraterne. Hvor efterlader det Danmarks sidste store parti?”

Intet er normalt

Midt i Gazas altomfattende ødelæggelser af bygninger og veje, mellem murbrokker og småsten, er der åbnet flere “luksuscaféer- og restauranter”. Steder med dyre materialer og elegante stole. Er ‘normalen’ ved at komme tilbage i Gaza? Nej. “Langt størstedelen af Gazas befolkning bor i telte, har hverken strøm eller drikkevand og lider under tabet af deres levebrød.” Den palæstinensiske skribent Eman Abu Zayed skriver i Al Jazeera om bagsiden af den nye udvikling.

Spisesedlen

Jean-Luc Mélenchon fra venstrefløjspartiet La France Insoumise annoncerer sit kandidatur til det franske præsidentvalg og stiller derved op for fjerde gang.

Nadja Natalie Isaksen meldte sig søndag ud af Borgernes Parti, der nu er nede på ét folketingsmedlem, partistifter Lars Boje Mathiesen.

To kidnappede aktivister fra Global Sumud Flotilla er blevet stillet for retten i Israel til trods for anklager om ulovlig tilbageholdelse, tortur og spansk krav om udlevering.

Hver fjerde soldat mangler på Forsvarets arktiske inspektionsskibe, viser internt dokument. 60 pct. af de tilbageværende overvejer at forlade Søværnet inden for to år.

Kvinder i udviklingslande bliver værst ramt økonomisk, når et lands gældsbyrde stiger, viser stor FN-undersøgelse, der advarer om lignende konsekvenser af Iran-krigen.

USA vil over det næste år hjemkalde 5.000 amerikanske soldater udstationeret i Tyskland – og potentielt “langt flere”, siger Trump.

Videospilsforhandleren GameStop har budt 360 mia. kr. for eBay.

Nærsynet

De solgte børn

Over 9.000 sydkoreanske børn blev i 1970’erne og 1980’erne stjålet fra deres mødre og bortadopteret til danske familier. I 2025 undskyldte den sydkoreanske præsident Lee Jae-myung til de over 170.000 børn, der siden 1953 systematisk blev bortadopteret af den sydkoreanske stat – efter en kommission konkluderede, at Sydkorea havde krænket børnenes menneskerettigheder. Mandag stævner otte […]

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12