Med nyhedsbrevet Party Like It’s 1996 skruer Slate tiden tilbage med små ud- og opfordringer til at være i verden på mere analog vis: ved at skrive breve, hænge ud med sine venner uden et formål eller – gisp – tage på restaurant eller i biografen uden at tjekke menu eller program på forhånd. Og bare rolig, du behøver ikke smide din smartphone i skraldespanden: “Selvom mange af de nutidige problemer, vi forsøger at tackle – gnidningsfri tilfredsstillelse, overfladiske relationer, den overvældende følelse af, at selve verden knuser dig i hvert eneste øjeblik – naturligvis hænger sammen med (eller endda stammer fra) vores smartphones, er jeg ikke rigtig imod mobiltelefoner. På intet tidspunkt i disse nyhedsbreve vil jeg opfordre dig til at smide din telefon i havet, af en lang række årsager. Hvordan ville du for eksempel finde vej hjem fra havet uden GPS?”

Hvad skete der egentlig med det laboratoriedyrkede kød, som nogle forudsagde ville udrydde den konventionelle kødindustri inden 2030? Forfatter og vegetar Erin Somers skriver om den udeblevne revolution og sin jagt på en kødbolle lavet af stamceller, snarere end kød og blod: “Jeg fik min kødbolle serveret på en smagfuldt plettet lertallerken. Selvom jeg næsten var ude af mig selv af begejstring, forsøgte jeg at tage et skridt tilbage og betragte situationen objektivt. Jeg stod og kiggede på en enkelt lille kødbolle midt på en tallerken i et koldt, industrielt kontor tusindvis af kilometer væk fra mit hjem. Det var netop dette, jeg havde valgt at stræbe efter med enestående beslutsomhed i løbet af flere måneder. Med alle øjne rettet mod mig skar jeg den over i to med gaffelen og tog en bid. Smagen. Smagen var ikke dårlig.”

Burde vi sige madblander i stedet for blender? Semiforhold i stedet for situationship? Mokost i stedet for brunch? P1 vil – ligesom kulturminister Zenia Stampe (RV) og Birthe Kjær – redde det danske sprog. Vi er ikke helt overbeviste om, at mokost er stedet at starte.