Den tunesiske kystby Gabès var engang en lille oase fyldt med interessant flora og fauna. Nu er den hjemsted for et omsiggribende industrielt fosfat-kompleks, som har forurenet luften og gjort strandene til “kirkegårde for døde skildpadder, krabber og vandmænd”. Som Africa Is a Country pointerer, forsøger lokale ildsjæle dog også at kæmpe tilbage og genvinde det tabte liv – som en slags øko-fokuseret fortsættelse af det arabiske forår: “Modstanden fortsætter. Og det samme gør ønsket om fortsat at kunne trække vejret.”

“Naivt nysgerrig efter at vide, hvordan de så på de moralske implikationer af deres arbejde, spurgte jeg disse medarbejdere, hvordan de havde det med at snyde intetanende mennesker i Houston eller Glasgow. De havde tydeligvis svært ved at føle medlidenhed med velhavende vesterlændinge. De talte kun om, hvordan det føltes endelig at få løn ved månedens udgang: De følte sig lettede, respekterede og kompetente. Svindlen var første gang, de havde følt sig værdsatte på arbejdsmarkedet.” Interessant langlæser i The Dial om den indiske svindelindustri – med udgangspunkt i skribent Snigdha Poonam, som selv går undercover som telefon-scammer.

Har man en svaghed for norsk litteratur, er man sandsynligvis også stødt ind i Tor Ulven – den surrealistiske digter med det suverænt seje efternavn, som flere senere norske forfattere (herunder Karl Ove Knausgård) ofte nævner som et stort forbillede. Og har man en svaghed for Ulven, har man måske også hørt, at han som bare 21-årig, tilbage i 1974, indspillede en mystisk lille kortfilm kaldet Mannen med fuglehjernen, som siden har været forsvundet fra offentligheden. For nylig blev kortfilmen dog tilgængelig online, og dermed er, som Vagant skriver, “et myteomspunnet kapittel av norsk film- og litteraturhistorie endelig mulig å se for et større publikum.” Endda et kapitel, som kun tager 12 minutter at se.