mandag den 3. juli

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Et sommerbrev

Kæreste Føljeton-læser, Her kommer lige et lille sommerbrev fra redaktionen. Det er ikke et af de der postkort med et billede af en smuk sydeuropæisk bugt og et kryds, hvor der står “her bor vi”, men mere i kategori med en rudekuvert fra dit forsikringsselskab. Det lyder naturligvis dødssygt og som verdens dårligste indledning på […]

Kære læser

En øde lejr

Sommeren over vender Føljeton tilbage til nogle af de serier, vi har bragt i løbet af det sidste års tid. Måske fik du dem læst, måske gjorde du ikke, men vi er vendt tilbage til dem, har givet dem en gennemskrivning og en opdatering – genbesøgt dem, så nye læsere kan stige på, og gamle kan få deres nysgerrighed stillet. I denne uge er Stine Ellerbæk vendt tilbage til den nu lukkede teltlejr for asylansøgere i Thisted, som hun løbende rapporterede fra gennem et år, fra lejren åbnede, til den lukkede.

Det bedste vi har set

Herman Bang – vort forbillede udi føljetonens kunst – er i dag på besøg hos pantefogeden og bekender sig vel nærmest til socialrealismen og feminismen i sin smukke og stenhårde beskrivelse af det fattige København i 1880’erne, der forsøger at pante sig igennem livet. Eller er det nu også kun de fattige, der kommer på besøg hos pantefogeden? Herman Bang tager ud og  undersøger sagen:

“Man tror vel i Almindelighed, at Laanekontorerne ere et Tilflugtssted for de Fattige, men dette er kun meget delvis sandt, og hvis de nogensinde have været det, ere de det ganske sikkert ikke længer.”

Det er blevet sommer, og det er tid til sommerlæsning. Men nogle gange findes de bøger, som man gerne ville læse, slet ikke, eller også har man allerede læst alt. Derfor har Føljetons redaktion udtænkt en række titler, som burde have været der, og skabt en lækker forside, der passer til.  God læselyst hele juli.

Spisesedlen

Kræftkontrol er brudt sammen i Region Hovedstaden. Efter det nye it-system Sundhedsplatformen er blevet indført, ved hospitalerne ikke længere, om kræftpatienterne behandles til tiden, skriver Politiken.

Største togsatsning nogensinde i gang. Pendlere og togrejsende kan godt begynde at glæde sig. Der investeres næsten 120 mia. kr. i tog, skinner og nye signaler, der skal give hurtigere, bedre og mere præcise tog.

Qatar får yderligere 48 timer til at opfylde de krav, som Saudi-Arabien sammen med Egypten, De Forenede Arabiske Emirater og Bahrain har stillet for at ophæve deres boykot og blokade af landet. Det fremgår ikke, om Qatar har afvist det ultimatum. Landene har afbrudt de diplomatiske forbindelser til Qatar og forbudt rejser til og fra landet. De beskylder Qatar for at yde støtte til terrorister i regionen og for forsøg på at etablere et tættere forhold til styret i Iran. De har blandt andet krævet, at Qatar skal lukke tv-stationen Al Jazeera, afbryde forbindelserne til Iran og lukke en tyrkisk base i landet.

Mark Zuckerberg vil forbinde milliarder til internettet via soldrevne droner. Det er fremtidens internetforbindelse, mener Zuckerberg, der har intentioner om, at droner ville kunne give internet til de mennesker, som stadig ikke er on the grid. Facebooks droner vejer omkring 450 kilo og har et større vingefang end en Boeing 747.

Trumps tweet bliver til en dansk politisk sag. Trumps allerede verdenskendte tweet fra i går aftes, hvor han kropstackler en CNN-avatar, er nu blevet en politisk sag for regeringen, efter udenrigsminister Anders Samuelsen valgte at konfrontere præsidenten med et svar på tweetet, som han ikke fandt en præsident værdigt. Nu har Søren Espersen (DF) så konfronteret Anders Samuelsen med tweetet og kræver, at Lars Løkke kræver, at ministrene ikke tweeter. Og så blev det sommer i Danmark.

Et sidste ord

Det er sommer, og så snart regnen stopper, og vinden lægger sig, er det tid til udendørs bordtennis. Vi elsker det. Men prøv engang at dvæle lidt ved bolden for en stund, inden du dasker den i bordet. Hvis du ser denne fascinerende video om, hvordan den er lavet, vil det helt sikkert give dig en følelse, der er helt speciel. Nyd det.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12