Mandag den 29. januar

I en kunstners silhuet

Den amerikanske minimalist Carl Andre døde den 24. januar 2024.

Føljeton i teateret

I samarbejde med Østerbro Teater arrangerer Føljeton torsdag den 1. februar kl. 18.00 til 18.30 en talk om forestillingen IDIOTEN på Republique.

Kom med

Kære læser

Tilbage til Thyra-modellen

Husker du Thyra Frank? Den udskældte ældreminister, som først blev hyldet som en folkekær forstander for plejehjemmet Lotte, og siden blev valgt ind i Folketinget for Liberal Alliance. Alt ændrede sig brutalt, da hun blev minister i Lars Løkke Rasmussens anden regering, og straks blev gjort til skydeskive for oppositionen. Thyra Frank blev groft voksenmobbet […]

Det bedste vi har set

“Stolthed er en sær størrelse, som kan være meget irriterende, hvis den larmer for meget. Selvfølgelig vil man gerne respekteres for et arbejde, man har gjort sig umage med, og jeg kan da godt være stolt og rørt over de udmærkelser og priser, jeg har fået. Af og til møder jeg folk som siger: ‘Tak for musikken, den har betydet meget for mig’. Det kan jeg godt føle en stor glæde ved.” Hyggeligt interview i Politiken med den forrygende danske musiker, forfatter, komponist og skuespiller Niels Skousen, som søndag fyldte 80. Stort tillykke, Niels!

Fredag i sidste uge blev Donald Trump dømt ved en retssag i New York til at skulle betale over en halv milliard kroner i skadeserstatning til forfatteren E. Jean Carroll for æreskrænkelser. Advokaten, som her har fået Trump ned med nakken, hedder Roberta Kaplan – og som The New York Times forklarer, er det langt fra første gang, at hun og Trump krydser klinger. Tilbage i 2022 gav Kaplan et interessant interview i jura-podcasten Original Jurisdiction, hvor hun bl.a. fortæller om opgøret med den tidligere præsident. Vi er fans.

Fossilindustrien er fyldt med varm luft og brudte løfter. For slet ikke at tale om deciderede løgne og misvisende udsagn. Som klimanyhedsbrevet Heated sammen med The Guardian kan afsløre, har den amerikanske lobbygruppe Propane Education & Research Council (PERC) de seneste år brugt flere hundrede mio. kr. på at få propan til at fremstå som en grøn energikilde. Også selvom PERC godt selv har været klar over, at det slet ikke holder.

Spisesedlen

Den britiske regering vil forbyde puff bars.

Borgmester i Ringsted trækker sig efter anklager om grænseoverskridende adfærd.

Danmark vinder sølv ved EM i herrehåndbold.

Franske landmænd påbegynder nye traktorprotester i Paris.

Parlamentet i Nordmakedonien godkender overgangsregering.

Alexander Stubb vinder snævert første runde af det finske præsidentvalg.

Mali, Niger og Burkina Faso trækker sig fra den økonomiske samarbejdsorganisation ECOWAS.

Nærsynet

Jordan – ikke i orden

Søndag kunne USA’s præsident Joe Biden bekræfte, at tre amerikanske soldater er blevet dræbt i et droneangreb i Jordan, formodentlig af en pro-iransk milits. Yderligere 34 soldater meldes såret i angrebet, der fandt sted på en militærbase tæt ved grænserne til Irak og Syrien.

Ifølge Pentagon har der været mere end 150 angreb på amerikanske baser og styrker i regionen siden Hamas’ terrorangreb i Israel den 7. oktober sidste år. Dette er dog det hidtil værste. Og mens Iran afviser at være indblandet, lover Biden, at USA vil hævne sig. Det bekræfter vist bare fornemmelsen af, at alt kan ske i Mellemøsten for tiden.

Et sidste ord

Der er flere, der hedder Michael end … Hvor mange kvinder kan du finde på listen?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12