Mandag den 27. april

Maskinstormerne var ikke imod teknologisk udvikling

De smadrede mekaniske væve i protest mod datidens techgiganter.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Et nyt COP i Colombia

COP30 blev en fiasko. På FN-klimatopmødet, der sidste år fandt sted i Belém, Brasilien, lykkedes blandt andre Saudi-Arabien at forhindre, at en klar køreplan for at udfase olie, kul og gas kom med i den endelige aftaletekst. Og pludselig så det endnu mere urealistisk ud, at verdens lande vil have reduceret brugen af fossile brændstoffer […]

Det bedste vi har set

Banalitetens mester

Er du nogensinde faldet i et Jimmy Fallon-hul på YouTube? Et hul, hvor man kan se uendelige videoer af kendte, der spiller tegn og gæt eller dyster i ‘lip sync’ på Fallons Tonight Show. Og hvor de fortæller halvligegyldige historier, som ødelægges af Jimmy Fallon, der griner og slår i bordet, før punchlinen er blevet sagt. Magasinet Current Affairs forklarer på underholdende vis, hvordan talkshowet er noget af det mest intetsigende: “Fallons ansigt er en perfekt dødsmaske af følelsesløshed, hans øjne et tomt og udtryksløst hul.”

Krig på spillebrættet

“De indsamlede statistiske data og brugte dem til at kunne fremsætte forudsigelser. Er der noget særligt tysk ved det? Ja, sandsynligvis – de havde en stor interesse i de modernistiske principper om at kunne kvantificere og, på baggrund af disse kvantificeringer, forudsige, hvad der ville ske i fremtiden. Alt dette passede helt sikkert perfekt sammen med alle forudsætningerne for opfindelsen af krigsspil.” Historikeren Jon Peterson forklarer udviklingen af fortidens krigsspil.

Uforklarlig anklage

I februar blev en 84-årig rwandisk mand, der er anklaget for at medvirke til folkedrabet i Rwanda, arresteret i sit hjem i Kalundborg, efter politienheden NSK havde spurgt anklagemyndigheden i Rwanda, om de ville have ham udleveret. NSK havde dog glemt, at hans sag allerede blev afgjort i Danmark i 2011 af Flygtningenævnet, hvor det blev bestemt, at hans retsforfølgelse i Rwanda ikke var begrundet, og han derfor skulle have konventionsstatus som flygtning. Dagbladet Information har lavet et imponerende grundigt interview (gavelink) med mandens forsvarsadvokat Eddie Khawaja: “At sende et spørgsmål til Rwanda, om de ønsker ham udleveret, er måske nok det mest vanvittige, jeg har set hos en dansk anklagemyndighed nogensinde.” I dag mandag skal Østre Landsret afgøre, om varetægtsfængslingen må fortsætte.

Spisesedlen

United States Mint, USA’s føderale møntproducent, har hvidvasket guld fra colombianske narkokarteller, afslører The New York Times.

Malis forsvarsminister Sadio Camara dræbt i koordinerede angreb af tuareg-oprørere fra gruppen FLA og jihadistgruppen Jama’at Nusrat al-Islam wal-Muslimin.

Otte ud af 10 læger vurderer, at der ikke er kapacitet nok til hurtig udredning og behandling i psykiatrien, viser medlemsundersøgelse af Lægeforeningen.

Sidste år fik rekordmange danskere diagnosen type 2-diabetes. 78 blev dagligt nydiagnosticeret.

Danmark havde EU’s næststørste overskud på den offentlige saldo, svarende til 2,9 pct. af BNP.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkender JP/Politikens Hus’ køb af Altinget og Mandag Morgen.

En lille, benløs og meget sky firbeneart i Taiwan er efter næsten 100 års artsforvirring blevet klassificeret som sin egen art, Dopasia formosensis.

Nærsynet

Valg uden blæk og papir

Palæstinensere i byen Deir al-Balah i Gaza og på den besatte Vestbred gik lørdag til lokalvalg for første gang i 21 år. Valgdeltagelsen i Gaza var 23 pct., hvilket skyldes, at størstedelen af befolkningen er blevet fordrevet, samt forældede borgerregistre. Det palæstinensiske selvstyre beskriver lokalvalgene som et symbolsk startskud i selvstyrets arbejde med at forene […]

Et sidste ord

Der sker fantastiske ting til europamesterskabet i mågeskrig.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12