Mandag den 25. marts

I Anne Carsons mytologier: Ud med mig

År efter år spås den 73-årige canadiske forfatter Anne Carson at vinde nobelprisen i litteratur. Hun har ikke vundet den (endnu) og forbliver temmelig uoversat herhjemme. Alligevel, i et besynderligt sammentræf, har tre forskellige danske forlag pludselig fået Carson på hjernen. Føljeton dykker ned i Carson-bølgen.

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv gratis

Kære læser

De kan sagtens synke dybere

SVM-regeringen er en dundrende fiasko. Ikke alene er flertallet smuldret, men vælgerne har også vendt midterregeringen ryggen. I den nyeste Gallup-måling er vælgeropbakningen faldet ned på blot 35,3 pct. til de tre regeringspartier tilsammen. Eller hvad der svarer til 64 mandater. Aldrig før har en dansk regering mistet folkelig opbakning så hurtigt og i samme […]

Det bedste vi har set

Klimakrise på Broadway

“Mange af disse politikere tror ikke på det, de siger. Man skal være en idiot, hvis man ikke tror på, at forurening af miljøet har en effekt på miljøet. Det er bare årsag og virkning. Men det vil de ikke indrømme, fordi det politisk set ikke passer dem.” White Lotus- og The Sopranos-skuespiller Michael Imperioli om løst, fast og hans rolle i teaterstykket En Folkefjende, hvis premiere i sidste uge blev afbrudt af klimaaktivister – som Imperioli eskorterede ud af salen. “Det var ikke Michael. Michael ville ikke have gjort det. Og hvis jeg spillede en anden karakter, ville jeg heller ikke have gjort det.”

Fiktive fortællinger

Dagbladet Information er rejst ind i landbrugets europæiske kult-, nej, kulturhistorie for at forstå, hvordan det er blevet romantiseret i en grad, der ligger langt fra realiteterne. Avisen har bl.a. besøg af den britiske klimaforfatter og aktivist George Monbiot og danske Mathilde Walter Clark, og det er bestemt læseværdigt.

Det jeg ser med

“Første gang, jeg kom til Danmark, forstod jeg ikke, hvordan jeg skulle være sammen med danskere, for danskerne taler hele tiden. I Danmark kæmper man om at få ordet, mens man i Grønland venter på, at andre er færdige med at tale, før man selv siger noget, så som grønlænder kan man nærmest ikke få et ord indført”. Interessant interview med Inuuteq Storch, fotograf og den første grønlandske kunstner på i Den Danske Pavillon på Venedigbiennalen, der åbner igen i april. Hos Kunstkritikk.

Spisesedlen

Russisk missil flyver ind i polsk luftrum i forbindelse med massivt luftangreb i Ukraine.

Israel vil ifølge UNRWA ikke længere acceptere hjælpeorganisationens madkonvojer i det nordlige Gaza.

Danmark har kun leveret 30 ud af 100 lovede kampvogne til Ukraine, oplyser det tyske forsvarsministerium.

Novo Nordisk opkøber den tyske medicinalvirksomhed Cardior for milliardbeløb.

Dansk Folkeparti vil afskaffe dansk udviklingsbistand i ny 2030-plan.

Senegal afholdt præsidentvalg søndag. Tidlige valgresultater peger på en sejr for oppositionskandidaten Bassirou Diomaye Faye.

Prisen for at tage imod dankort i fysisk handel stiger med 8,9 pct.

Nærsynet

Udnyttelse af en tragedie

Teorier om, hvem der i fredags begik terrorangrebet foran en koncertsal lige uden for Moskva, har i løbet af weekenden fået frit løb. Bevæbnet med automatvåben og granater dræbte fire gerningsmænd mindst 137 personer. Allerede fredag tog terrorgruppen Islamisk Stats underafdeling ISIS-K ansvar for angrebet. Påstanden blev dog ikke understøttet af bevismateriale, og således kunne […]

Et sidste ord

Gad vide om der også kommer til at være medaljeoverrækkelse i lagengymnastik?

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12