Mandag den 26. august

Når far er i fængsel

Fængselsvæsenet er presset af plads- og personalemangel. Det går ud over de indsattes børn.

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Fangen, der ikke ville udveksles

Det føltes som en glædelig og opmuntrende nyhed, da det tidligere på måneden kom frem, at USA og Rusland efter seks måneders intensive forhandlinger havde foretaget den største fangeudveksling siden afslutningen på Den Kolde Krig. Ruslands kendteste politiske aktivist, Aleksej Navalnyj, var død i fængslet i februar, og alt tydede på, at samme skæbne ventede […]

Det bedste vi har set

Hentet fra USA

“Gennem de seneste uger har stort set alle partier lanceret udspil, som på den ene eller anden måde er møntet på at forbedre eller i hvert fald lette hverdagen for børnefamilier. Et sammenfald af politiske strømninger har gjort familiepolitik til et kampfelt, hvor mange vælgere menes at kunne rykkes mellem partierne […] Familiepolitik har en tendens til at splitte, frem for at samle, og alene derfor er de underliggende dilemmaer ikke med til at styrke opbakningen til en midterregering.” Føljetons Lars Trier Mogensen om familiepolitik som den nye kampzone på Christiansborg.

Stemmer fra landet

The New York Times har talt med en håndfuld af de 3,4 mio. mennesker fra svingstaten North Carolina, der kan være med til at afgøre efterårets præsidentvalg i USA. Demokraterne mister umiddelbart terræn, men vælgerne ser generelt ud til at være trætte af begge sider. Her er det demokraten Jamar Jones: “Man skal kunne få en abort, og man skal kunne eje en pistol […] Hvis de to partier skal være modsætninger i alle spørgsmål, så er det bare et scam.”

Et år med brystkræft

“Næste eftermiddag skulle jeg på Institut Curie, hvor kirurgen, som havde opereret mig 14 dage tidligere, skulle fortælle mig, om det var nok at fjerne tumoren, eller om hele brystet skulle fjernes. Jeg sad i en stol i køkkenet klokken to om natten og sagde til mig selv, at den smerte, som M. forårsagede, i det øjeblik var værre end endnu ikke at vide, om jeg var ved at dø. Alle de mænd, jeg har været sammen med, synes at have givet mig en eller anden form for åbenbaring, forskellig fra gang til gang. Mit besvær ved at undvære en mand har mindre at gøre med et rent seksuelt behov end med mit ønske om at vide. At vide hvad, kan jeg ikke sige. Jeg ved stadig ikke, hvilken åbenbaring M. skulle give mig.” Uddrag fra Annie Ernaux’ bog The Use of Photography.

Spisesedlen

Ukraine advarer Belarus mod at samle tropper ved den ukrainske grænse.

Demensramte får stadig for meget antipsykotisk medicin trods demens-handlingsplan.

Forskere har genopdaget overdrevsvejbien, der sidst blev set i Danmark i 1973.

Franske myndigheder forlænger tilbageholdelse af Telegram-topchef Pavel Durov.

Kommuner tjener rekordmange penge på parkering.

Regeringen afsætter millionbeløb til at sikre nedslidte “fortidsminder” mod klimaforandringer.

Ursula von der Leyen står til at misse mål om kønsbalance i Europa-Kommissionen.

Nærsynet

Gengældelsens glød

Natten til søndag kom den frygtede udveksling af angreb hen over den libanesisk-israelske grænse. I et efter eget udsagn “forebyggende angreb” ramte 100 israelske kampfly godt 40 mål i det sydlige Libanon, hvor et større antal raketaffyringsramper blev destrueret. Angrebet kom som følge af efterretninger om, at Hizbollah var ved at forberede et større angreb. […]

Et sidste ord

Man skal ikke altid lytte til de gamle.

Fortsat god mandag!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12