“En gryende og mere selvbevidst generation af grønlændere har i de senere år følt, at de er blevet talt ned til af danskerne. Ikke ved at blive hængt ud med skældsord, men snarere den form for patroniserende adfærd, der ligger i at man er ligeglad. Det, der har været kendetegnende for regeringen i København, er, at man ved højtidelige lejligheder måske har sat nogle tupilakker frem på bordet og talt om trommedansere og hvad ved jeg, men lige så snart, at grønlænderne var ude af lokalet, var man videre til nogle andre dagsordener.” Føljetons Lars Trier Mogensen i Radio Information.

“Deltagerne i spillet spiller med en bold, der klirrer, mens trænere og søskende til spillerne banker på målstolperne for at hjælpe dem med at sigte deres skud. Spillerne råber ‘voy’ (‘jeg kommer’ på spansk) for at advare modstanderne om, at de nærmer sig, og for at minimere skader”. God lille reportage fra Al Jazeera, der blandt andet taler med Yona Sabri Ellon, der mistede synet som 12-årig: “Jeg var frustreret og skuffet. Jeg kunne ikke gå i skole. Jeg mistede helt håbet, og at jeg ikke kunne spille fodbold var det værste af det hele,” siger han. Avisen supplerer: “Men ressourcerne til mennesker som Ellon er knappe. Efter adskillelsen fra Sudan i 2011 blev Sydsudan verdens yngste land. Men uafhængigheden sendte straks nationen ned i bunden af næsten alle de udviklingsindikatorer, som FN har opstillet.”

“Ved hjælp af kreative nye metoder finder de ud af, at de omkostninger, Walmart påfører i form af ikke bare lavere indtjening, men også højere arbejdsløshed i lokalsamfundet, opvejer de besparelser, den giver kunderne. De konkluderer, at Walmart netto gør de steder, hvor de opererer, fattigere, end de ville være, hvis de aldrig var dukket op.” To nye forskningsartikler modbeviser idéen om, at billige supermarkedskæder tjener de mindstbemidlede – eller middelklassen for den sags skyld. Hos The Atlantic.