Mange mennesker påstår at have en nøgle til at forstå Donald Trump, men kun de færreste formår at overbevise i rollen som låsesmed. Selvom vi ikke er 100 pct. ombord, leverer journalist Jonathan Rauch et af de bedre bud i The Atlantic ved at gøre brug af sociolog Max Webers gamle idé om patrimonialisme – et system, hvor stat og leder smelter sammen (blød betalingsmur): ”Det er derfor en ringe trøst at sige, at Trump ikke har temperament eller opmærksomhed til at være diktator. Han er patrimonialismens perfekte organisme. Han skelner ikke mellem, hvad der er offentligt og privat, lovligt og ulovligt, formelt og uformelt, nationalt og personligt.“

Vi lever i en dramatisk og omskiftelig tid. Verdensordenen smuldrer for øjnene af os, og mange har en følelse af, at snart bliver intet som før. Den urovækkende fornemmelse blev bekræftet, da endnu en omgang breaking news landede torsdag morgen: Fra nytår sender PostNord ikke længere breve. Nyheden er lige dele trist og forudsigelig. Postvæsenet […]

“Truslerne har betydet, at der er politik, jeg ikke længere tør arbejde med. Det kan man kalde selvcensur. Det er det, had og trusler på nettet fører til: at man til sidst helt stopper med at blande sig. Det er et alvorligt demokratisk problem.” I en nylig undersøgelse har Analyse & Tal kortlagt angreb og had i den offentlige debat på Facebook. Her fremgår det, at Enhedslistens nu tidligere udlændingeordfører Rosa Lund er det folketingsmedlem, som bliver mødt med allermest had i kommentarsporet. Det reflekterer hun over i en kronik i Information.