Organisationen Mellemfolkeligt Samvirke er blevet udsat for heftig kritik efter B.T’s historier om, at nogle af organisationens medlemmer angiveligt ikke har rent mel i posen. Spørgsmålet er: hvis B.T’s historie var en pose mel, ville der så overhovedet være mel i den? Steffen Groth leverer i POV International en tiltrængt nuancering af debatten: “Det er en kolossal glidebane, hvis kritisable satiretegninger, som intet har med Mellemfolkeligt Samvirkes udviklingsarbejde at gøre, delt på organisationsmedlemmers private profiler kan føre til kollektiv, økonomisk afstraffelse af en hel organisation.”

Lidt læsning til Prince-elskere i The New York Times: “Dig, if you will, en lille bid af Ezra Edelmans ni timer lange dokumentar om Prince – et forbandet mesterværk, som offentligheden måske aldrig får at se.”

Filosofien bliver i dag mest praktiseret i lukkede akademiske miljøer på universiteterne. Men behøver det være sådan? Ph.d.-studerende i filosofi Joseph Keegin fortæller i magasinet Aeon om, hvordan der i den amerikanske stat Illinois i 1860’erne opstod en sprudlende filosofisk kultur, hvor arbejdere og skolelærere samledes om at læse b.la. Platon og Hegel: “Det ultimative mål for gruppens fælles indsats var ikke produktionen af videnskabelige værker, men derimod skabelsen af gode menneskeliv gennem et kollektivt dannelsesprojekt.”