Mandag 10. april 2017

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Blasfemi og søvn

Den kristne kirkes guddommelige påskefridage nærmer sig, og det gør et opgør om blasfemiparagraffen også. 25. april skal partierne tage stilling til et lovforslag om afskaffelse af blasfemiparagraffen (straffelovens § 140), som Enhedslisten har fremsat. Det er tvivlsomt, om de tre regeringspartier kan nå til enighed om den sag. Liberal Alliance og Konservative synes, at det er […]

Kære læser

Vi er i følelsernes vold

Du tror måske, at følelserne er dine egne, men der er chance for, at du tager fejl. Ja, faktisk bygger den antagelse på en psykologisering og privatisering af følelser, som man godt kan være skeptisk over for. I denne uges føljeton dykker vi ned i følelser som vrede, kærlighed, skam og frygt, mens vi forsøger at undslippe ond optimisme og klistrede følelser. Vi lægger ud med at tage et lille kig på Disneys blik på følelser over for et videnskabeligt affektteoretisk blik.

Det bedste vi har set

Med perfekt timing lige før forhandlingerne om et nyt medieforlig har DR søsat et nyt, imponerende og samlende historieprojekt, ‘Historien om Danmark’, som skaber bred begejstring – ikke mindst i borgerlige kredse.

Spisesedlen

IS tager ansvaret for søndagens terrorhandlinger i Egypten. Søndag sprang to bomber i to kirker i byerne Tanta og Alexandria. Islamisk Stat har til morgen taget ansvaret for attentaterne, der indtil videre har dræbt mindst 47 og såret over 100.

H&M vil gøre alt deres tøj bæredygtigt. Hvis alt går efter planen, vil alt bomuld om bare tre år være økologisk eller genanvendt tøj, mens alt H&M’s tøj vil være 100 procent bæredygtigt i 2030.

Etisk mærkeordning mod skattesnyd og millionindtjening på kontrol af fusk. Albertslund Kommune indfører som landets første et etisk varemærke, der på lige fod med øko-mærket skal belønne virksomheder, der overholder skattelovgivningen og ikke bidrager til skatteunddragelse. Samtidig viser en ny rapport, at kontrol af skattefusk i den grad betaler sig. Alene i 2016 tjente Skat 290 millioner til statskassen på kontrol af udenlandske virksomheder og medarbejdere. Det er alligevel noget.

Tyrkerne skal til stemmeurnerne. Søndag var sidste dag, tyrkere i Danmark kunne stemme til den tyrkiske folkeafstemning, og 16. april går tyrkerne til valg. Folkeafstemningen, der mulighvis kommer til at give den tyrkiske regering markant mere magt, har de seneste måneder været under heftig beskydning. Men hvad handler det egentlig om? Information giver et overblik.

Norsk milliardær køber sig ind i Billund Aquakulturservice. Investeringsselskabet Broodstock Capital, der har Norges fjerde rigeste person som investor, køber 51 pct. af aktierne i den danske virksomhed, der udvikler landbaserede recirkuleringsanlæg til fisk og har en årsomsætning på 180 millioner kroner.

Et sidste ord

Det gælder om at være på mærkerne hele tiden – specielt hvis man er nyhedsvært på en direkte tv-udsendelse. Hende her på den australske kanal ABC24 er lidt for optaget af sine negle. Chok, chok, chok.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12