Dagens Føljeton 13.02.17

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Vinterferie i den hedeste jungle

Det er vinterferie i det meste af landet, og det er altid en lidt underlig følelse for os, der stadig går på arbejde. Det er sådan et lille vindue af sommerferie og agurketid, en påskeferie uden højtider eller en juleferie uden årskavalkader og familiefester. Halvtomme morgentog, men smaskfyldte gågader og køer til seværdighederne. Alle synes […]

Kære læser

Megaprojektet, der splitter Nicaragua

En ny kanal til fragtskibe skal drive det fattige Nicaragua mod en bedre fremtid. Det kan blive et af verdenshistoriens største byggerier, men tvangsflytninger og anklager om korruption kaster skygger over projektet. Og bag lukkede døre spøger en mystisk, kinesisk milliardær.

Det bedste vi har set

Christian Lollikes nyfortolkning af Ludvig Holbergs gamle klassiker fra 1723, Erasmus Montanus, på Aarhus Teater er rystende og euforiserende i alt sin apokalyptiske storhed. Eksplosiv, elegant og relevant. Sille Kirketerp Berthelsen har set forestillingen.

Spisesedlen

Tre gange så mange flygtninge kommer i job. Antallet af flygtninge og familiesammenførte, som finder et almindeligt arbejde, er mere end tredoblet fra 2015 til 2016. 2.802 flygtninge kom i job mellem januar og oktober sidste år. Året før var tallet 850. Mange af jobbene er i hotel- og restaurationsbranchen.

Ny overenskomst hæver mindstelønnen på industriområdet. Arbejdsgiverne i Dansk Industri og fagforeningsgruppen CO-industri har indgået en ny overenskomst, og det kommer de ufaglærte til gode. For 200 millioner kroner skal ufaglærte ansatte uddannes til faglærte. Aftalen sørger også for en stigning på to kroner i timelønnen hvert år over de kommende tre år, så mindstelønnen vil blive hævet fra 113,65 kroner til 119,65 kroner i timen.

En bombe fra 2. Verdenskrig tvinger grækere til at evakuere. Det blev Grækenlands største evakueringsaktion i fredstid nogensinde, da 72.000 indbyggere i landets næststørste ny Thessaloniki måtte flygte fra hus og hjem. Årsagen var en bombe, der havde ligget gemt under en tankstation siden 2. Verdenskrig. Alle inden for en radius af knap to kilometer rundt om stedet blev evakueret, mens eksperter fjernede bomben. Den var 1,5 meter lang og vejede 250 kilo.

Erdogan vil drive Islamisk Stat ud af Raqqa. Tyrkiets mål i Syrienskonflikten er at rense hele grænseregionen på 5.000 kvadratkilometer for Islamisk Stat – og kurdiske styrker. Inklusiv den selvudnævnte IS-hovedstad i Syrien, Raqqa. Det meddelte præsident Erdogan på en pressekonference, mens de tyrkiske tropper gik til angreb på byen al-Bab, som lige nu er kontrolleret af Islamisk Stat.

Nordkorea affyrer missil for at provokere Trump, og det virker. Søndag fløj missilet omkring 500 km og landede i havet ud for Japan. De sydkoreanske myndigheder opfatter missilet som en direkte provokation af Donald Trump, og det blev affyret, mens Japans premierminister Shinzo Abe var på besøg i USA. Trump reagerede på magtdemonstrationen ved at forsikre resten af verden om, at ”the United States of America stands behind Japan, its great ally, 100%.”

Et sidste ord

Det er godt nok et par år siden, de kørte, og det er godt nok også bare reklamer, men vi må indrømme, at vi faldt i Youtube-gryden hen over weekenden med Spil Nu’s reklamer med ganske virkelige personer. Mød f.eks. hurtigsnakkeren Christer eller vennerne Glen og Henrik. Eller Lasse med cowboyhatten. You can’t make that shit up, som de siger i de amerikanske film.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12