9. september 2020
Kære læser
Tillid har vist hele tiden været nøgleordet for coronakrisen. Det kan godt være, at du selv tager alle dine forholdsregler for at undgå smitten, men du kan næppe kontrollere, om Jytte tager til hingstekåring, eller om Henning alligevel synes det er en god idé med den der årlige sommerfest med helstegt pattegris og hele pivtøjet. […]
Kære læser
Forhandlingerne mellem EU og Storbritannien begynder mere og mere at ligne et vanvittigt spil ”kylling”. Skulle du ikke være bekendt med fænomenet ”kylling”, så kommer ”legens” simple regler her: To biler kører direkte mod hinanden. Den, der drejer af først, taber. Drejer ingen af, taber alle. Det var det. Der er ikke flere regler. Spilteoretisk […]
Spisesedlen
Oxford-vaccine sat på pause. En talsmand fra virksomheden AstraZeneca, der sammen med Oxford University er ved at udvikle en vaccine mod COVID-19, fortæller, at man har midlertidigt har indstillet arbejdet med vaccinen. Det sker efter en testperson har oplevet en uventet bivirkning i form af en ”potentielt ikke-forklaret sygdom”. AstraZeneca understreger dog, at det er helt normalt at sætte vaccineudviklingen på pause ved fund af bivirkninger.
Flygtningelejr på Lesbos i Grækenland brænder. Størstedelen af de 12.500 beboere i Moria-lejren er blevet evakueret, mens græske brandfolk har forsøgt at slukke ilden. Evakueringen falder uheldigt sammen med et nyligt coronaudbrud i lejren, der har ført til mindst 35 smittede. Den græske flygtningelejr har gentagne gange mødt kritik for sine elendige leveforhold.
Kontakttallet stiger til 1,5. Coronavirussen er igen på fremmarch i Danmark. Statens Serum Institut oplyser, at kontakttallet er steget fra 0,9 til 1,5. Det betyder, at hver covid-19-smittet i gennemsnit smitter 1,5 andre. Mellem mandag og tirsdag blev der registreret 243 nye smittetilfælde i Danmark.
Forurening er medvirkende årsag til hvert ottende dødsfald i EU. En ny rapport fra EU’s miljøagentur (EEA) viser, at forurening i 2012 kostede 630.000 mennesker en tidlig død i EU. Der er dog stor forskel på, hvor i EU man bor. Norden er det sundeste sted at bo, mens flere østeuropæere dør af forurening.
Danske Bank har sendt forkerte oplysninger til domstolene. Når Danske Banks jurister og eksterne advokater har været i retten for at kradse penge ind fra kunder i bankens inkassoafdeling, kan det være sket på baggrund af forkerte tal. Det skriver TV2. Banken har således fundet fejl i hver tiende sag, den har gennemgået.
Et sidste ord
Et lille klask til at fortsætte onsdagen med. Vi ses igen i morgen!