9. september 2019

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Hvad vi taler om, når vi taler om klima

Så har Jyllands-Posten minsandten gjort det igen. Avisen har en lang række af landet bedste og klogeste journalister, men så desværre også landets mest tumpede og formørkede lederkollegium. I går hævdede avisen blandt andet, at debatten om klimaforandringerne var blevet overtaget af ”sekteriske og militante kræfter”, og bad om at få de forskere, ”der bevæger […]

Kære læser

Vladimir Putins vej mod afgrunden

Nederlag! Der blæser nye politiske vinde i Moskvas gader. Søndag blev der afholdt lokalvalg i Rusland, og resultatet må have skabt dybe panderynker hos Vladimir Putin. I den russiske hovedstad mistede præsidentens parti Forenet Rusland ca. en tredjedel af deres mandater i byrådet. Helt præcist ser det på nuværende tidspunkt ud til, at de går […]

Det bedste vi har set

Børsen, Føljeton, Olafur Eliasson, Tate Modern og en kørestolsbruger

Børsen, Føljeton, Olafur Eliasson, Tate Modern og en kørestolsbruger

Sidste år ringede Børsen til Føljeton og spurgte, om vi ville hjælpe dem med at lave et ugentligt digitalt magasin om et område, hvor de traditionelt står ret svagt: billedkunsten. Det ville vi gerne, vores hjerte banker for skidtet (altså kunsten), og siden har Føljeton produceret indholdet til 27 numre. I denne uge har vi lavet et interview med den unge amerikanske kunstner Chloe Wise, som snart har en soloudstilling på HEART – Museum of Contemporary Art i Herning. Interviewet ligger pt. bag en betalingsmur. Til gengæld får du her et link til denne uges ‘leder’ signeret Oliver Stilling. Den tager udgangspunkt i en Twitter-shitstorm mod Olafur Eliasson og Tate Modern, som er afledt af en klage fra en kørestolsbruger.

Grebet af Grønland

Grebet af Grønland

Det glimrende digitale amerikanske nyhedsmedie Quartz har i et års tid eller mere buset på med deres særlige obsession-nyhedsbreve, hvor de angriber emner, der optager, ja, besætter, dem, fra alle mulige vinkler. Nogle gange rammer de lidt ved siden af: Vi fik for eksempel ikke dyrket deres nyhedsbrev om minut-ramen forleden. Til gengæld har de et godt og flot et om Grønland her i anledning af Donald Trumps interesse for øen. Tjek det ud og tegn evt. abonnement, hvis du ikke allerede har det.

Fart på dronen

Fart på dronen

Et andet glimrende nyhedsbrev er Benedict’s Newsletter af Benedict Evans. Det handler mest om tech-verdenen, og her fandt vi denne video fra et dronekapløb i en forladt kulfabrik i Frankrig. What a ride!

Spisesedlen

Putin fik bank ved lokalvalg. Der blev i går afholdt lokalvalg i Rusland, og det endte som et nederlag for støtterne af den russiske præsident Vladimir Putin. I Moskva mistede Putins parti Forenet Rusland ca. en tredjedel af deres mandater i byrådet. Det sker efter en sommer, der har været præget af protester i storbyen, fordi myndighederne har stoppet oppositionens politikere i at stille op.

Taleban fordømmer Donald Trumps aflysning af fredsforhandlinger. USA’s præsident bebudede i en serie tweets lørdag, at han ville aflyse et planlagt møde med Taleban og Afghanistans præsident Ashraf Ghani i Camp David om en afslutning på den 18 år lange krig i Afghanistan. Den fundamentalistiske organisation kaldte i en pressemeddelelse søndag beslutningen for et ”anti-freds”-tiltag.

Margrethe Vestager kan blive ”superkommissær”. Når den kommende formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen tirsdag præsenterer sit nye hold, får Margrethe Vestager sandsynligvis rollen som digital superkommissær med ansvar for det digitale område, skriver Altinget, der er i besiddelse af en lækket liste over de 27 nye kommissærer.

Indien forsøger at få ‘hul igennem’ til rumfartøj. Da den indiske rumorganisation ISRO lørdag forsøgte at lande rumfartøjet Vikram på Månen, mistede de kontakten med det lige inden landingen. Vikram er siden blevet set på Månens overflade, og nu sættes alle kræfter ind for at skabe kontakt med henblik på at gennemføre missionen Chandrayaan-2, som har kostet godt og vel 140 mio. dollars.

OTA Solgryn tilbage på danske hænder. Crispy Food A/S, som er ejet af koncernen bag Kohberg, har købt OTA Solgryn af den amerikanske fødevarekoncern PepsiCo, skriver Finans. Det var havregrynsmøllen Avena i Maribo, som startede med OTA Solgryn i 1898, men dengang hed det bare havregryn.

+ OTA Solgryn er noget af det eneste, Danmarks største fodboldspiller Michael Laudrup aktivt har reklameret for (modsat lillebroren Brian, der lever af at promovere betting ?).

Et sidste ord

Der er stadig lang tid til, at Oscaren for bedste skuespiller skal uddeles næste gang, men vi har allerede fundet vinderen. Sikke drama!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12