9. oktober 2020
Kære læser
Den danske sexismedebat fortsætter heldigvis for fuld udblæsning. På forsiden af dagens Politiken kan man således læse, hvordan 689 forskere nu har valgt at stå frem og fortælle, hvordan de enten har set eller oplevet sexistisk adfærd i universitetsverdenen. Det er på mange måder stærkt. Ligesom det blandt andet har været tilfældet i medie- og […]
Kære læser
Man kan næsten se det på håret: Boris Johnson er bedst i stormvejr. Den britiske premierminister greb magten, da Det Forenede Kongerige var på randen af brexit-kollaps, og det lykkedes ham på forunderlig vis endelig at få hevet briterne ud af Den Europæiske Union. Men lige nu stormer det så meget i Storbritannien, at selv […]
Spisesedlen
Forskere i opråb mod sexisme. Kampen mod sexisme og seksuelle krænkelser er nået til universitetsverdenen. 689 forskere har skrevet under på, at de har oplevet sexisme i deres professionelle virke. Med brevet følger en lang række vidnesbyrd, hvor der beskrives krænkelsesepisoder fra forskningsverdenen.
Trump vil ikke deltage i virtuel debat. Arrangørerne bag de amerikanske præsidentdebatter har besluttet, at de resterende ordkampe mellem Donald Trump og Joe Biden skal foregå virtuelt. Det sker, efter Trump er blevet testet positiv for coronavirus. Men den amerikanske præsident Trump har meddelt, at han ikke vil være med til den slags virtuelle debatter. Det er ”latterligt” og ”spild af tid” ifølge præsidenten.
Falsk hviderusser deltog i fortroligt møde. En person, som udgav sig for at være den hviderussiske oppositionsleder Svetlana Tikhanovskaja har deltaget på et dybt fortroligt virtuelt møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Det skriver Berlingske på baggrund af en pressemeddelelse fra Folketinget. Mødet varede 40 minutter og blev afsluttet, da mødedeltagerne fattede mistanke grundet mystiske spørgsmål.
Kirgistans præsident er klar til at trække sig. Søndagens valg i Kirgistan førte til voldsomme demonstrationer, der næsten sendte landet ud i kaos. Det har fået myndighederne til at annullere valgresultatet, og nu siger landets præsident Sooronbai Jeenbekov, at han er klar til at trække sig fra sin post. Han siger, at han vil træde af, når en ny valgdato er fastsat, og en ny regering er på plads.
Et sidste ord
Pete Buttigieg ville gerne have været demokraternes præsidentkandidat i USA. Det blev han ikke, men til gengæld blev han kongen af vores hjerter, da han lavede dette micdrop på Fox News forleden.