9. oktober 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Brexit er blevet liderligt

Debatten om brexit har vært vild og voldsom. Den har revet det politiske Storbritannien fra hinanden, den har fået markederne til at ryste i bukserne, og den har fået det britiske sundhedsvæsen til at starte en lageropbygning af ligposer i tilfælde af, at eksportkæden hopper af, når briterne forlader EU. Ja, brexit-debatten har været fuld […]

Kære læser

Basketballaden – en amerikansk-kinesisk tragedie

Kampen om Hong Kong. I weekenden udsendte direktøren Daryl Morey fra det amerikanske basketballhold Houston Rockets et tweet, der har fået de ellers så gode forbindelser mellem den amerikanske basketballliga, NBA, og Kina til at hænge i en tynd tråd. ”Kæmp for frihed. Stå sammen med Hong Kong.” skrev Morey, men det skulle han ifølge […]

Spisesedlen

Vestager klarer ærterne i høring hos Europa-Parlamentet. ”Mit løfte er ikke at få Europa til at ligne Kina eller USA. Mit løfte er at få Europa til at være mere sig selv,” sagde Margrethe Vestager, da hun i en tre en halv time lang høring tirsdag blev dobbelttjekket som konkurrencekommissær og ledende næstformand med det overordnede ansvar for EU’s digitale fremtid.

+ Læs hele DR’s live-dækning af Vestagers høring her.

USA dræbte 39 civile ved luftangreb i Afghanistan, siger FN. En række amerikanske angreb tidligere i år mod påståede narkotikalaboratorier resulterede i 39 civile dødsfald, forlyder det i en ny rapport fra FN, som fastslår, at bombemålene ikke var tilladte.

500 brandmænd kæmper mod naturbrande i Australien. Brandene i delstaten New South Wales er ude af kontrol og har ifølge nyhedsbureauet AP ødelagt op imod 30 huse, ligesom mere end 100.000 hektar er brændt ned. Der ventes regn i delstaten på fredag.

Det Hvide Hus nægter at samarbejde med rigsretsundersøgelse. Præsident Donald Trump skubbede USA mod en forfatningsmæssig krise tirsdag, da hans advokater sagde, at Det Hvide Hus ikke vil samarbejde. Det gør de med henvisning til, at undersøgelsen ”savner ethvert legitimt forfatningsmæssigt fundament”.

Tyrkiets militær er rykket helt tæt på grænsen til Syrien. Tyrkiske styrker og tanks vil ifølge præsident Recep Tayyip Erdoğan ”snart” rykke ind over grænsen for at indlede en intervention mod kurdisk-ledte styrker i det nordøstlige Syrien. Det sker, efter at USA’s præsident Trump søndag pludselig varslede, at han trækker de amerikanske styrker væk fra området.

Et sidste ord

Fatboy Slim har jo lavet et mix med Greta Thunbergs tale ved FN’s Generalforsamling for nylig. Men ikke nok med det; han har også været ude og spille det.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12