9. marts 2021

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Tvangen må gerne rationeres

Efter at det seneste folketingsvalg blev karakteriseret som et klimavalg, efter Alternativets deroute har ført til nye klimaknopskydninger, ja, selv efter Veganerpartiet er blevet opstillingsberettiget, har klimaforsker Theresa Scavenius vurderet, at Danmark trænger til et nyt klimaparti. Momentum hedder nybruddet, der nu vil ride den grønne bølge direkte ind i på Christiansborg. Ifølge Scavenius – […]

Kære læser

Begrænsningens kunst er internettets nye dille

Bitcoin og andre såkaldte kryptovalutaer har fået en renæssance under coronakrisen, og det ser nu – lidt overraskende – ud til at blive en gevinst for entreprenørielle internetkunstnere. Ved at sælge deres værker som en slags unikke, digitale samlerkort på blockchain (en forklaring følger om lidt), har kunstnerne knækket koden til at tjene penge på […]

Det bedste vi har set

Man gør da afdankede politikere til diplomater?

Man gør da afdankede politikere til diplomater?

”En tidligere minister som ambassadør vil være som en elefant i en porcelænsbutik. En ambassadør uden erfaring fra diplomatiet vil i virkeligheden gøre langt mere skade end gavn og vil i alle tilfælde skulle mandsopdækkes.” Regeringen har uhørt udpeget Venstres Kristian Jensen som ”særlig udsending” i den danske udenrigstjeneste. I Altinget advarer to tidligere medarbejdere i Udenrigsministeriet, Erik Boel og Lars Adam Rehof, på det kraftigste mod at indsætte afdankede levebrødspolitikere i diplomatiets tjeneste.

+ Det samme gør fhv. ambassadør Claus von Barnekow: ”Indhyllet i politisk spin er det amatørisme på højt plan og magtanvendelse som et måske første skridt til fremme af politiseringsmuligheder af centraladministrationen.”

Den svenske kontreadmiral

Den svenske kontreadmiral

Føljeton er – som udgangspunkt – atomfrit og demilitariseret område. Men her er et lille udmærket portræt af ”trailblazeren”, som bider Ruslands præsident, Vladimir Putin, i anklerne (eller hvad man nu skal oversætte det til). Vi taler om kontreadmiral Ewa Skoog Haslum, som er øverste chef for Sveriges flåde. Husk på at Sverige ikke er med i NATO, så hvis russerne spiller smarte, skal svenskerne selv kunne spille med musklerne.

Så du vil gerne være autokrat?

Så du vil gerne være autokrat?

”Mette passer på os”; ”Vi må bakke op om vores statsminister i denne svære tid”. Jo, landets statsminister har godt fat i sine kernevælgere, selvom hun konstant taler ned til dem (eller måske derfor). Nu glippede det så for regeringens ønske om at kunne tvangsvaccinere i Odense-bydelen, Vollsmose. Men hvis man nu godt kan lide at lege med det farlige totalitære og populistiske, så er der masser af drejebøger derude. Her er en tjekliste på ti enkelte punkter i The Conversation formuleret af Shelley Inglis, der har arbejdet 15 år i FN og er leder af menneskerettighedscentret på University of Dayton i Ohio. Det er ikke nyt, men en god påmindelse.

Spisesedlen

Flertal blokerer for tvangstest i Vollsmose. Et flertal i Folketingets nye epidemiudvalg nedstemte mandag et forslag fra regeringen om, at lade beboere i Odense-bydelen Vollsmose blive tvangstestet for coronavirus. Kun DF stemte for forslaget. Til gengæld vedtog udvalget et forslag om, at alle der testes positive for Covid-19 i Vollsmose har pligt til at gå i isolation.

Lula frikendt af højesteretsdommer. I en ny afgørelse har dommer Edson Fachin vurderet, at den tidligere brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva alligevel ikke er skyldig i korruption. Dermed er vejen potentielt banet for, at Lula kan genopstille til præsidentembedet i Brasilien. Det kræver dog først, at resten af højesteret erklærer sig enig i afgørelsen.

OECD opjusterer forventninger til væksten. Ifølge en ny prognose fra industrilandenes økonomiske samarbejdsorganisation OECD kommer verdensøkonomien til at storme frem de næste par år. Sammenlagt forventes en vækst på 5,5 pct. i 2021 og på 4 pct. i 2022. Samtidig forventes den globale produktion at overstige niveauet fra 2019 allerede senere i år. Det skriver erhvervsmediet Finans.

Militærjuntaen i Myanmar fratager medieselskaber deres licens. I alt har fem uafhængige medier i Myanmar fået besked på at lukke, da de ikke længere må udgive information af nogen art. Medierne udmærker sig ved, at de har haft en massiv dækning af demonstrationerne i landet de forgangne uger. Beslutningen ses derfor som et angreb på pressefriheden i Myanmar.

Ny aftale hæver skrotpræmien på ældre dieselbiler. Regeringen er sammen med Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten blevet enige om at hæve præmien fra 2.200 til 5.000 kr. for dieselbiler fra før 2006. Det oplyser Miljøministeriet i en pressemeddelse. Sammenlagt er der blevet afsat en skrotpulje på 100 mio. kroner, der skal få bilejere til at droppe de forurenende køretøjer.

Et sidste ord

Hvis man bliver jagtet af en spækhugger, er det bare om at komme hurtigt ud af fjerene.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12