9. maj 2016

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

”Den historiske dom bliver hård”

Kære Føljeton-læser, velkommen tilbage! Hidtil har vi overladt det til historiker Søren Mørch (det er ham, der er gift med Ritt Bjerregaard) at veje og vægte de danske statsministre. I sin populære 27 statsministre skriver Mørch eksempelvis om Anders Fogh Rasmussen: ”Når eller hvis Anders Fogh Rasmussen tager sig ud som en stærk statsminister, er […]

Kære læser

Føljeton for fuld udblæsning

Mange har spurgt: ”Hvorfor udkommer Føljeton ikke, når jeg har tid til at læse?” Det var et glimrende spørgsmål, som vi ikke havde noget godt svar på. Ikke før nu i hvert fald

Det bedste vi har set

Mød Tim Foley og hans bror.

Din 20 års fødselsdag lakker mod enden. Du sipper champagne med dine forældre, da det banker på døren. Ind stormer FBI. Dine forældre viser sig at være russiske spioner; du mister dit statsborgerskab, siger farvel til dine venner og sendes i udlændighed. Det er ikke en teaser for en ny sæson af The Americans. Mød Tim Foley og hans bror.

The Guardians Moskva-korrespondent har mødt brødrene og graver en helt spektakulær sag op.

Haderslev

I marts besøgte forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen Haderslev for at skrive en reportage fra den af landets syv asylteltlejre, der har det dårligste ry. Teksten blev bragt i Dagbladet Information i begyndelsen af april. Da integrationsminister Inger Støjberg kaldte teksten for ”følelsesporno”, kom debatten i medierne til at handle om forfatterens sanddruelighed og ikke de horrible forhold i lejren.

Nu er det blevet maj, og Anne-Lise Marstrand Jørgensen har været tilbage i Haderslev. Jo, nogle ting er da blevet bedre, men det er godt nok ikke opløftende. Tjek reportagen i POV International.

Habib Frost er 25 år og direktør for en milliard-virksomhed

Folkeskolereform, gymnasiereform, fremdriftsreform. Habib Frost må være alle folketingspolitikeres mønsterelev:  Sprang 7. klasse over, begyndte i gymnasiet som 14-årig, fortsatte på universitetet som 17-årig og blev som 23-årig den yngste nyuddannede læge nogensinde herhjemme. Habib Frost er 25 år og direktør for en milliard-virksomhed.

Habib Frost har et stort hjerte – også for fremtiden: ”En af de klogeste ting, vi kan gøre, er at anerkende, at moderne robotter kan levere samme omsorg som varme hænder, selv om der ikke er et bankende hjerte bag.”

Spisesedlen

Alle kan søge i Panama papers. Mandag aften dansk tid vil det blive muligt for alle og enhver at undersøge, hvem der optræder i det massive læk fra Mossack Fonseca. Databasen bliver offentliggjort af International Consortium of Investigative Journalists og indeholder forbindelser mellem 368.000 mennesker og 300.000 offshore virksomheder. I weekenden offentliggjorde kilden bag lækket et manifest og forklarede, hvorfor han har gjort, som han har. Det er nu kendt som John Does manifest. Kilden tilbyder regeringer fuld adgang til dokumenterne.

Med en ny ‘ekstremist-liste’ vil regeringen nægte visum til imamer og andre prædikanter, der har ytret sig imod demokratiet. Det er allerede i dag muligt at nægte personer indrejse, hvis de vurderes at være til fare for statens sikkerhed, men det nye forslag betegnes som ”meget vidtgående.”

Konflikten i det republikanske parti tog til søndag. Donald Trump nægtede at  afvise, at han vil blokere Paul Ryan som formand forud for det partikonvent, der skal kåre Trump som præsidentkandidat. Paul Ryan, formand for Repræsentanternes Hus, meddelte torsdag, at han ikke kan støtte Trump som kandidat, med mindre han beviser, at han kan ”samle partiet”.

Den græske premierminister Alexis Tsipras forsvarer nye og  kontroversielle reformer af de græske pensioner og skatter forud for et afgørende møde mandag eftermiddag med finansministerne fra Eurozonen. Der blev kastet molotovcocktails mod politiet i protest mod den nye runde af reformer, men Tsipras understregede nødvendigheden af et ”bæredygtigt” system.

Svenske Jan Lööfs populære børnebøger er muligvis for kontroversielle til svenske børn. Forlaget Bonnier Carlsen har undersøgt Lööfs bøger og fundet ”stereotype skildringer af andre kulturer”. Nu risikerer de fabelagtige bøger at forsvinde fra boghandlerne.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12