9. februar 2022

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Ragnarok på regneark

Vølven hedder Svarer, Michael Svarer. Som en norrøn spåkone har den 50-årige økonomiprofessor fra Aarhus netop fremsat en gådefuld profeti – forklædt som regneark: Indtil politikerne får deres prioriteter i orden, evner at skelne mellem stort og småt og at fokusere på det vigtigste, vil verden bevæge sig mod Ragnarök, et kosmologisk kaos. Hvad der […]

Kære læser

Kroppen på vrangen

Vi hvisker, min mor og jeg, mens vi bevæger os rundt mellem intime dagbogsagtige skildringer af hedeture på museet Rønnebæksholm. Et ældre par passerer os, og det er derfor, stemmerne sænker sig. En af os har været i overgangsalderen, den anden har ikke, men samtalen er ny og tilsyneladende privat for os begge. To højrøde […]

Det bedste vi har set

Hvorfor så kedelig arkitektur?

Hvorfor så kedelig arkitektur?

Nathan, J. Robertson, der er chefredaktør for tidsskriftet Current Affairs, har skrevet et tankevækkende essay om arkitekturens tilstand, og han indleder det sådan her: “Noget er frygteligt galt med arkitektur. Næsten alt, der bliver bygget, er kedeligt, glædesløst og/eller grimt, selv om det ikke behøver være det. Arkitektprofessionen belønner arbejde, der er prætentiøst og trist. De byer, vi bygger, er ikke vidunderlige.“ Og så kører den ellers derudad.

Animation over stok og sten

Animation over stok og sten

Den nu Oscar-nominerede dokumentar Flugt var nok den bedste danske film, vi så i 2021. Den handler om danske, afghanskfødte Amin, der tænker tilbage på sin barndom i 80’erne, som afløses af en traumatiserende flugt. Nu, flere priser senere (bl.a. en Robert for bedste danske dokumentar og bedste klipning), ligger den animerede film gratis tilgængelig på DR. Der er ikke andet at sige end: se den!

+ The Guardian har et glimrende interview med filmens instruktør, Jonas Poher Rasmussen: ‘Bag om filmen om en dreng fra Kabul, som finder lykke, katte og en mand i Danmark.’

En verden af tegn

Det startede med en overdreven frygt for at tisse i bukserne. Senere blev det til angstanfald og forestillinger om drab og knive. Kasper Mikael Jacek fortæller sårbart om sin tilværelse med OCD – en diagnose de fleste har en forestilling om, men som færre forstår. Det er et indblik i et liv med lidelser, og en fortælling om desperat at holde fast på en verden, der ikke må gå i stykker. Diagnosen er invaliderende, men tilværelsen er ikke uden optimisme. Det er vores venner hos Atlas, der bringer essayet.

Spisesedlen

Canadiske lastbilchauffører blokerer grænseovergang. Canadas hovedstad Ottawa har i over en uge været belejret af demonstranter fra den såkaldte “frihedskonvoj“. Demonstranterne kræver alle coronarestriktioner og vaccinekrav ophævet. Tirsdag begyndte lastbilchauffører at blokere ‘Ambassadørbroen’, der forbinder USA og Canada, og hvorigennem omring 27 pct. af handelen mellem landende passerer. Ottawas borgmester erklærede søndag byen i undtagelsestilstand.

Enhedslisten og Alternativet trækker sig fra udflytningsaftale. Det fortæller uddannelses- og forskningsordførerne Victoria Velásquez (EL) og Torsten Gejl (Å) til Uniavisen. De to partier var med til at indgå aftalen i juni 2021. Aftalen skal sikre flere uddannelser i provinsområderne, men finansieringen er ikke tilstrækkelig, mener de to ordførere. “Vi vil ikke være med til at lave discountuddannelser og lukke en masse uddannelsespladser,“ siger Victoria Velásquez.

Mærsk leverer det største overskud i Danmarkshistorien. Onsdag morgen præsenterede rederivirksomheden Mærsk sit regnskab for det forgangne år. Heraf fremgår det, at virksomheden har fået et overskud på ca. 117,5 mia. kr. Den rekordhøje fortjeneste skyldes bl.a., at priserne på fragt af containere har været særligt høje det seneste år, samt en stor efterspørgsel på varer under coronanedlukningerne.

Peru indsætter den fjerde premierminister på seks måneder. Héctor Valer Pinto måtte i weekenden aftræde efter blot tre dage på posten grundet anklager om vold mod sin datter og nu afdøde hustru. Nu er den 79-årige Aníbal Torres blevet indsat som Perus nye premierminister. Torres har 30 dage til at få en tillidserklæring fra kongressen. Hvis oppositionen afviser ham, skal præsident Pedro Castillo pege på en premierminister for femte gang.

Historisk dansk Oscar-nominering. Når prisuddelingen løber af stablen d. 27. marts, er kortfilmen On My Mind af Martin Strange-Hansen nomineret i kategorien ‘Bedste Kortfilm’. Fotografen Dan Laustsen er nomineret for sit arbejde på filmen Nigthmare Alley, og Jonas Poher Rasmussens prisvindende animationsfilm Flugt er historisk enestående nomineret som både ‘Bedste Internationale Film’, ‘Bedste Dokumentar’ og ‘Bedste Animerede Film’.

Et sidste ord

Vær søde at fortælle os, at denne forsamling ikke fandt sted. Dårligt selskab, elendigt.

Det er aldrig for sent at få sig nogle bedre venner! Ses i morgen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12