9. august 2022

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

“Gaza er alene”

Der bor lige knap to mio. mennesker i det 41 km lange og ca. 6-12 km brede landområde, der udgør Gazastriben – hvilket gør det til et af verdens tættest befolkede. Udover at der er decideret pladsmangel, er der mange årsager til, at det er hårdt sted at være bosat. Ifølge Unicef har kun hver […]

Kære læser

Kunsten drukner på Documenta

Det var egentlig meningen, at Documenta skulle have været en kæmpe fest. Kunstudstillingen – der løber af stablen hvert femte år i den tyske by Kassel og sammen med Biennalen i Venedig er en af de vigtigste i verden – er normalt stedet, hvor samtidskunsten viser dens flyvehøjde. I år var der tilmed skruet endnu […]

Det bedste vi har set

Plant træer som Miyawaki

Plant træer som Miyawaki

Akira Miyawaki (1929-2021) var en velanset japansk botaniker, som døde i 2021 i en alder af 93 år. Han var bl.a. kendt for Miyawaki-metoden, som er en nytænkende måde at plante små skove på – lad os bare kalde dem mini-skove – med henblik på at genoprette økosystemer. Når man planter træer for klimaets skyld, skal det nemlig gøres effektivt. I 2019 plantede Tyrkiet 11 mio. træer, og blot et år senere var 90 pct. af dem døde. Spild af tid. Næ, her kommer Miyawaki-metoden ind i billedet. Magasinet Inverse har et interview med Hannah Lewis, som er ekspert i bæredygtigt landbrug, og som netop har udsendt bogen Mini-Forest Revolution, der tager afsæt i metoden. Exciting.

Sov godt, teenager

Sov godt, teenager

Teenagehjerner er ikke indrettet til at stå tidligt op, viser søvnforskningen. Det har man taget konsekvensen af På Th. Langs Skole i Silkeborg. Her vil 7., 8., 9. og 10. klasserne de næste tre år møde kl. 9 i stedet for kl. 8. Glimrende søvnartikel i Zetland.

Manden, der blev Tom Cruise (på nettet)

Manden, der blev Tom Cruise (på nettet)

Vi er i den lette ende her, men det er nu alligevel ret interessant. Nærmest hver eneste dag er der nogen, som spørger Miles Fisher, om han nogensinde har fået at vide, at han ligner en ung Tom Cruise. Øh ja, nærmest hver dag. I dag har Miles Fisher 3,6 mio. følgere på TikTok, og han er kendt som deeptomcruise. Læs hans beretning i Hollywood Reporter. Eksempel Miles Fisher og Deepfake-teknologi her. Og her et Tom Cruise-deepfake-breakdown på YouTube.

Spisesedlen

Ny vaccinestrategi for abekopper. Vaccinen bliver nu tilbudt til mænd, der har sex med mænd, og som har flere skiftende partnere. Sundhedsstyrelsen understreger, at risikoen for smitte ikke er knyttet til køn eller seksualitet, men til et kontaktmønster med hyppig, tæt kontakt. Hidtil er vaccinen kun blevet tilbud til personer, der har været nærkontakt til en smittet.

FBI ransager Donald Trumps hjem. Den tidligere amerikanske præsident befandt sig i New York, da gennemsøgningen af hans hjem i Florida begyndte mandag morgen. Ransagningen sker i forbindelse med en efterforskning af Trumps håndtering af tophemmelige dokumenter. Ifølge Det Hvide Hus kendte den amerikanske præsident, Joe Biden, ikke til ransagningen, på forhånd.

Danmark, Norge og Sverige skal dele militær infrastruktur. Det er vedtaget i en aftale, der skal lette det skandinaviske samarbejde efter den russiske invasion i Ukraine. “Vi skal arbejde tættere sammen, og vi skal dele oplysninger med hinanden oftere og mere direkte og fjerne hindringer fra at samarbejde om militære operationer,“ udtaler forsvarsminister Morten Bødskov (S).

Ukraine opfordrer andre lande til at forbyde indrejse for alle russere. Opfordringen kommer fra Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij, der ønsker, at særligt “vestlige“ lande lukker grænserne for russiske statsborgere. Zelenskij hævder, at alle russere har et ansvar for krigen, og at de derfor bør “leve i deres egen verden, indtil de ændrer deres filosofi“.

7-Eleven Danmark ramt af formodet hackerangreb. Det fik mandag kæden til at lukke alle sine butikker i landet. “Pludselig virkede kassesystemerne ikke i samtlige butikker […] Det er aldrig sket før, og vi arbejder hårdt på at finde ud af, hvad der præcist er foregået,“ fortæller 7-Elevens administrerende direktør, Jesper Østergaard. Ifølge ekspert i cybersikkerhed Christian Spohr kan der være tale om et ransomware-angreb.

Et sidste ord

Tålmodighed er en dyd.

Heldigvis skal du dog ikke vente længe på næste udgave af Føljeton, for vi er allerede tilbage i morgen.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12