9. august 2016

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

48.777 dårlige nyheder

De har ingen organisation, der kæmper for dem. Ingen lobbyister, tillidsmænd eller talskvinder, som råber op: Landets over 100.000 kontanthjælpsmodtagere står over for en dyster, ensom tid. Om 53 dage – eller blot 1.275 timer – risikerer tusindvis at blive sat på gaden. Simpelthen at måtte gå fra hus og hjem, sammen med deres børn, fordi de ikke længere er berettigede til den […]

Det bedste vi har set

Forældre ER lykkeligere

Forskellige forskere har gennem årene mere eller mindre slået fast, at folk, der får børn, er mindre lykkelige end folk, der ikke har børn.  Nu har to forskere fra Arizona State University kigget på problematikken igen, og de er kommet frem til et andet (og for forældre bedre) resultat. Det er der en række årsager til. ”Forældre er mere tilbøjelige til at tilbringe tid med venner, følge med i nyhederne, være interesserede i politik, at opfatte mennesker som ærlige, have tiltro til økonomien og være tillidsfulde,” siger den ene forsker, Chris Herbst. ”Vi mener, at forældre forbliver bedre knyttet til samfundet, og vi mener, at omdrejningspunktet for den tilknytning er børn.” Læs mere her. Det er ret interessant.

Spisesedlen

Erdoğan regner med at starte på en frisk med Putin. ”Jeg tror, at samtalerne med min ven Vladimir kan indlede et nyt kapitel i vores relation,” siger den tyrkiske præsident i et interview med det statslige russiske nyhedsbureau TASS. Han mødes i dag med den russiske præsident i Sankt Petersborg.

Adskillige personer dræbt i Etiopien under demonstrationer mod regeringen. Ifølge Amnesty International er i hvert fald 90 mennesker blevet dræbt af regeringens sikkerhedsstyrker hen over weekenden i regionerne Oromia og Amhara. Det statsejede Ethiopian News Agency melder, at ”ulovlige demonstrationer” blev bragt under kontrol, men uden at nævne tab af menneskeliv.

Kinesisk turist endte 12 dage på tysk asylcenter. En 31-årig kineser, som kun talte mandarin, fik stjålet sin pung omkring Stuttgart. På rådhuset, som han troede var politistationen, blev han sat til at udfylde en asylansøgning, og før han vidste af det, var han indlogeret på et asylcenter ved Dülmen 360 kilometer mod nord.

Efter heftig diskussion om statskontrolleret doping fik 271 russere i sidste ende adgang til OL, mens 118 fik forbud. Ved du ikke, hvad du skal mene om det? Bare rolig – det gør Kronprinsen – og han er helt ok med beslutningen.

Verdens største søslagssimulation er ved at være overstået. Rim of the Pacific (RIMPAC) med 25.000 soldater fra 27 lande, 45 krigsskibe, 5 u-både og 200 kampfly ved Hawaii er efter fire uger ved at være overstået, og for første gang havde USA inviteret supermagten Kina med.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12