8. september 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Hvor er klimaforsikringerne?

Det er aldrig et godt tegn, når forsikringsselskaber ikke længere tør tage chancen, og stopper med at sælge deres forsikringer. For er der noget, den slags selskaber forstår sig på, er det da risikoberegning. Af samme grund bør det vække temmelig stor bekymring, at flere amerikanske selskaber er begyndt at trække sig fra delstater som […]

Det bedste vi har set

Hykleri er sjældent særlig sejt. Derfor kan de fleste medier – inklusive vores eget – dårligt nok styre det, når politikere kommer til at modsige sig selv. Problemet er så bare, hvis hykleri-vinklen bliver det bærende; hvis man samtidig glemmer at bemærke, hvad holdningsskiftet mon bunder i.

Lad os tage et lynhurtigt eksempel: For nylig udtalte (betalingsmur) den tidligere konservative minister og nuværende topchef i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen, at vi bør hente 50.000 udlændinge til Danmark – fordi vi mangler arbejdskraft, og fordi vi “skal passe på ikke at blive et lille stammefolk”.

Her kunne man jo påpege – og det gør vi så nu – at Brian Mikkelsen som kulturminister sagde det her under et landsmøde tilbage i 2005:

“En middelalderlig muslimsk kultur bliver aldrig lige så gyldig herhjemme som den danske kultur, der nu engang er groet frem på det stykke gamle jord, der ligger mellem Skagen og Gedser og mellem Dueodde og Blåvandshuk”.

For hov, var det ikke en smålig stammefolks-mentalitet, Mikkelsen dengang udbredte? Har vi en hykleri-artikel klar til tryk? Muligvis. Men hvad vil den være værd, hvis vi ikke også spurgte, hvorfor mennesker eksempelvis kun er velkomne herhjemme, når de kan bruges som arbejdskraft?

Vi har helt sikkert smidt det dovne hykleri-kort i løbet af ugen; vi er ikke perfekte. Men vi prøver nu at holde os vågne. Eksempelvis ved at skrive om:

Og så er der jo alle de nyheder, som har fanget vores opmærksomhed i løbet af ugen, men som vi endnu ikke har nævnt. De kommer her nedenunder. /David Dragsted, chefredaktør

Mærsk taber milliardsag

Mærsk taber milliardsag 

Onsdag afgjorde Højesteret, at Mærsk ikke har haft helt styr på, hvordan man skulle afregne med to datterselskaber, som har drevet olieforretninger i Algeriet og Qatar. Derfor skal Mærsk nu alligevel betale skat af indtægter på 1,3 mia kr. (Ritzau)

Biden stopper boringer

Biden stopper boringer 

Samme dag som Mærsk havde sin olienedtur, annullerede Biden-administrationen i USA hele syv boringsaftaler i Alaska’s Arctic National Wildlife Refuge – et reservat mere end dobbelt så stort som Danmark, der huser et diverst økosystem. Aftalerne, der stammer fra Trump-tiden, havde ellers givet grønt lys til, at der skulle bores efter gas og olie i de naturskønne omgivelser. (AP)

Nej til kunstig læring

Nej til kunstig læring

Står det til Unesco, skal regeringer prompte i gang med at regulere brugen af AI i skolerne. Ikke mindst for at sikre en “menneske-centreret tilgang” til undervisningen. Til det formål har Unesco været så sød at skrive en vejledning, hvori det bl.a. anbefales, at AI forbydes i klasseværelserne for børn under 13 år. ‘Guidance on Generative AI in Education and Research’, hedder den. Det lyder næsten som en titel, ChatGPT kunne have fundet på. (Unesco)

Tilbage til tegnebrættet, Kaedim

Tilbage til tegnebrættet, Kaedim

Det er i øvrigt ikke alt AI, der er så smart igen. Fx viser det sig, at en hypet AI-virksomhed, der påstod at kunne trylle todimensionelle tegning om til 3D-modeller, i virkeligheden har gjort brug af underbetalt, menneskelig arbejdskraft. Så i virkeligheden var den kunstige intelligens… kunstig? (404 Media)

Forklar lige det foster

Forklar lige det foster

Tilbage i juni annoncerede to forskellige forskergrupper, at man var lykkes med at skabe et syntetisk menneskeligt embryo. Som Nature dengang beskrev, giver gennembruddet anledning til en lang række juridiske og etiske dilemmaer. Nu er den så gal igen, efter forskere har groet “komplette” modeller af embryoer i et laboratorium. (ScienceAlert)

Forskning i fugleflugt

Forskning i fugleflugt

Egentlig kan man godt argumentere for, at alle dinosaurer var pænt mærkelige. Særligt hvis man tænker på, at fugle er deres efterkommere. For altså, hvis pingviner og strudse ser sådan ud, hvordan har det så ikke været i Landet for længe siden? Under alle omstændigheder har palæontologer nu fundet en ny, fugleagtig dinosaur, som heller ikke kunne flyve. (Nature)

Der findes alligevel dårlig omtale

Det virker stadig som én stor joke, at De Forenede Arabiske Emirater skal agere vært på det kommende COP28-klimatopmøde. En meget lille trøst er dog, at landet selv har fået en del kvababbelser over værtskabet. For hvad vil omverdenen dog ikke sige til olieproduktionen og de manglende menneskerettigheder? (The New York Times)

Oliver Stillings fornemmelse for orientering

“Hvis jeg kører min yngste søn i skole i bil, hører vi P4’s morgenflade. Det er perfekt til en 10-årig. Der er et sted på vores rute, hvor P4 København pludselig skifter til P4 Sjælland af sig selv på grund af atmosfæriske forstyrrelser. ’Så, nu skete det!’ siger vi så til hinanden.” Oliver Stilling, som du måske kender fra Føljetons spalter, udbreder sig i Euroman om sine medievaner.

Bussen er kørt

Mette Frederiksen, Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen er taget på feel good-danmarksturné i en slags klovnebus. I Ringsted Kongrescenter er talkshow-værten Anders Breinholt hyret til at ‘interviewe’ dem. Politikens Kristian Korfixen har skrevet en udmærket lille reportage. Flotte billeder af fotograf Emil Bay.

Abortklinikken i Bibelbæltet

Abortklinikken i Bibelbæltet

Wes Adams er fra Sydstaterne, læge, konservativ og pro-abort-aktivist. Og så har han allieret sig med vennen Diane Derzis for at stifte en abortklinik langt inde i Trump-land, på grænsen mellem Tennessee og Virginia. Naboerne er mildest talt utilfredse, og de skjuler det ikke. Men der skal meget til at knække den hårde duo. Adams bærer tit tre pistoler på sig, og Derzis har prøvet det hele før: En af hendes abortklinikker i Alabama blev sprængt i luften tilbage i 80’erne. I artiklen fra Stat får man tilmed en kort gennemgang af abortens historie i USA.

En fødsel af de større

Se en stjerne blive født – se det her.

Naomi hvem?

Naomi hvem?

Den canadiske klimaaktivist Naomi Klein er i årevis blevet forvekslet med Naomi Wolf, der også er forfatter. Engang gjorde det ikke meget, for de beskæftigede sig med vidt forskellige ting. Men det var ikke længere så sjovt, da den anden Naomi pludselig også begyndte at skrive om demokrati og magt, men som højreorienteret Trump-elskende konspirationsteoretiker. I en by bog tager Klein “den ganske vist mærkelige beslutning at følge min dobbeltgænger ned i kaninhullet af hendes kaninhuller og jagte enhver indsigt i hendes mærkelige opførsel”. Interview i The Guardian.

Et sidste ord

Det er vist meget godt, at økonomi ikke er en eksakt videnskab.

God weekend!

 

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12