8. maj 2017

Prøv Føljeton

En lille avis, til vågne læsere

Prøv selv

Kære læser

Hvordan gjorde han det? Og hvad gør han nu?

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her på stedet åndede lettede op, da det i går stod klart, at den midtsøgende liberale oprører Emmanuel Macron ville vinde over den konservative og nationalistiske Marine Le Pen. Til gengæld har vi heller ingen grund til at holde det som nogen hemmelighed, at vi hele vejen igennem […]

Kære læser

Den bakteriologiske apokalypse er nær

Glem alt om ildsprudlende vulkaner og atomkrig. Hvis du vil se apokalypsen lige i øjnene, er det i mikroskopet, du skal kigge. De multiresistente bakterier spreder sig og muterer hurtigere, end videnskaben kan følge med – antibiotikaens sidste dæmning er netop blevet brudt. I år er det præcis 100 år siden, vi opdagede antibiotikaens utrolige virkning. Nu bevæger vi os mod et år nul.

Det bedste vi har set

Den britiske installationskunstner Mark Leckey har genskabt et sted fra sin barndom uden for Liverpool på Statens Museum for Kunst. Føljeton har besøgt x-rummet for at kigge på betonramperne under motorvejsbroen M53. Der er ikke noget, man kan trykke på, men værket virker.

Spisesedlen

Socialdemokratiets støttepartier stiller nye, håndfaste betingelser. På Enhedslistens årsmøde i næste weekend vil der blive skudt et nyt arbejde i gang, som skal bryde med årtiers tradition for at pege på lederen af det største parti uden at stille krav i forbindelse med en dronningerunde. Planen er at stille betingelser for at pege på Mette Frederiksen (S) som forhandlingsleder, så hun kun får et såkaldt begrænset kommissorium. Radikale og Alternativet vil gøre det samme.

USA advarer mod et dansk ja til russisk gasledning. Amerikanerne er imod Nord Stream 2-gasledningen, der via Danmark skal føre russisk naturgas til blandt andet Tyskland, da man ikke ønsker at give Rusland magten over naturgasforsyningen.

Vladimir Putin rækker ud efter Macron. Stort set alle verdens ledere virker tilfredse med gårsdagens franske valg, og selv Putin har officielt appelleret til, at de to lande må ”stoppe den gensidige mistillid”.

Næsten to millioner børn flygter fra blodig konflikt i Sydsudan. Børn bliver torteret, lemlæstet, voldtaget, dræbt i krigshandlinger, og sammen med hungersnød presser det hver femte barn i Sydsudan på flugt. FN’s børneorganisation og Unicef kalder på øjeblikkelig handling.

Forældre sender deres syge børn i institution. Hver tredje ansatte i et pasningstilbud oplever mindst en gang om ugen at modtage et sygt barn. Forsker foreslår, at forældre skal have ret til 15 af barnets sygedage.

Et sidste ord

Sjipning skulle være noget af det bedste. Det er mandag, og vi synes, du skal se drengen her, Cen Xiaolin fra Guangzhou – en sjipper af Guds nåde. Hvorfor er det som om Kina, altid skal være bedre til alting? Det er næsten ligesom USA i gamle dage. Nå, men alle er gode til noget, det gælder bare om at finde ud af hvad.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12