8. juli 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Græske Tsipras blev ramt af virkeligheden

Når det danske sommervejr viser sig fra sin absolut værste side, må man finde andre måder at more sig på. Det kan være ved små tankelege. Fx kan man sidde indendørs og tænke over, hvilken rolle man ville indtage i forskellige politiske scenarier. Hvem havde du været under besættelsen? Modstandsmand eller -kvinde? Almindelig hverdagsborger? Eller, […]

Kære læser

Revolte mod det gamle regime

Medarbejderne mødte op på arbejde i sort tøj. I samlet flok som til en begravelse, eller måske snarere en bizar halloween-udklædningsfest på Slotsholmen. Men det var ikke for sjov: Den nyudnævnte justitsminister Mette Frederiksen (S) opfattede medarbejdernes happening som yderst barnagtig, og hun lagde heller ikke skjul på sin foragt. I efteråret 2015 brød magtkampen […]

Det bedste vi har set

Føljeton, paraply, parasol. Stativ, stakit, kasket.

Den danske sommer er lunefuld, men Føljeton kan du regne med. Uanset om det bliver under en parasol eller en paraply, så kan du læse Føljeton hele sommeren. Vi udkommer dog lidt anderledes end normalt – nemlig mandag, onsdag og fredag. Men det er også tre gode dage. Dem er der ikke noget i vejen med!

Spisesedlen

Grækenland får ny premierminister. Kyriakos Mitsotakis, der er leder af det konservative parti ”Nyt Demokrati,” bliver ny leder i Grækenland. Nyt Grækenland fik ved gårsdagens parlamentsvalg næsten 40 pct. af stemmerne, og grundet en valgteknisk regel får de absolut flertal i parlamentet. Den hidtidige premierminister Alexis Tsipras og hans venstreorienterede parti Syriza fik ca. 31,5 pct. af stemmerne.

Iran overskrider uran-grænse. Iran meddelte i går, at de i løbet af dagen ville overskride grænsen for berigelsen af uran, der er fastlagt i atomaftalen fra 2015. USA trak sig sidste år ud af atomaftalen. Meldingen møder fordømmelse fra flere sider. Fx har den israelske premierminister Benjamin Netanyahu kaldt Irans beslutning for ”ekstremt farlig,” og han opfordrer EU til at indføre sanktioner mod landet.

Deutsche Bank varsler nedlægning af 18.000 jobs. Den tyske storbank meddelte i går, at man som en del af en større omstrukturering på næsten 55 mia. kroner nedskalerer aktiviteter som global investeringsbank. Det vil på sigt betyde, at der skal nedlægges 18.000 stillinger i banken. Banken har gennem de seneste år været ramt af en række skandaler, der er gået ud over bankens økonomi.

Letbanen kører igen efter ulykke. En norsk mand og hans søn omkom lørdag, da deres bil blev ramt i en jernbaneoverskæring ved byen Trustrup, der ligger tæt på Grenaa. Efterfølgende blev letbanestrækningen mellem Hornslet og Grenaa lukket, men nu kører der igen tog på strækningen. Der har været tvivl om, hvorvidt advarselssignalet ved overskæringen har virket, men Aarhus Letbane siger, at de ikke har fundet tegn på fejl, og de afventer nu Havarikommissionens arbejde.

USA er verdensmestre i kvindefodbold. Det amerikanske kvindelandshold slog i går Holland med 2-0 i finalen i den franske by Lyon. Målene blev scoret af Megan Rapinoe og Rose Lavelle. Det er anden gang i træk og fjerde gang i alt, at USA vinder verdensmesterskabet. I bronzefinalen vandt Sverige over England med 2-1.

Et sidste ord

Vidste du, at de amerikanske separatister under uafhængighedskrigen i slutningen af 1700-tallet gjorde det eneste strategisk rigtige og overtog alle fjendens lufthavne? Det var i hvert fald, hvad Trump påstod i en tale på USA’s uafhængighedsdag i sidste uge. Det har ført til en del sjov på Twitter under hashtagget #RevolutionaryWarAirports. Se fx den her.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12