8. februar 2023

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Når jordskælvet rammer

I 1755 ramte et altødelæggende jordskæv Lissabon, der også skulle komme til at vende op og ned på den europæiske idédebat. Sammenholdt med, at op mod 50.000 mennesker døde i jordskælvet – hvilket gør det til et af de mest dødbringende i historien – virker sidstnævnte måske ikke så vigtigt. Det var dog netop tragediens […]

Kære læser

Meta’s modvind i Kenya

“Dommen er både historisk og vigtig globalt set. Det er første gang, at Meta i en væsentlig grad vil blive stillet for en domstol i det Globale Syd,” udtaler generaldirektør i Amnesty International Kenya, Irũngũ Houghton. Mandag besluttede en domstol i Kenya, at Meta – Facebooks moderselskab – kan blive sagsøgt i det østafrikanske land […]

Det bedste vi har set

Festen med et filmhold omkring

Festen med et filmhold omkring

I filmen 24 Hour Party People portrætterede instruktør Michael Winterbottom 80’ernes kulørte musikscene i det grå Manchester. Bølgen, der også gik under navnet ‘Madchester’, udsprang fra pladeselskabet Factory Records. Udover at huse artister som Happy Mondays og New Order, drev selskabet den berygtede natklub The Hacienda, hvorfra ravekulturen har taget sine første skridt. I The Guardian fortæller Winterbottom, hvad man gør, når man skal bruge natklubben i ens filmscener, selvom den flere år forinden blev jævnet med jorden: Man bygger en ny og åbner den – for at køerne igen hober sig op, og folk står tilbage i tårer over nostalgien.

Pamela ved bedst

Pamela Anderson er aktuel med filmen Pamela, A Love Story. Filmen er lavet i samarbejde med hendes sønner Brandon og Dylan (det hedder de faktisk). Den kommer i kølvandet på Disney+ serien Pam & Tommy, som Disney ikke spurgte Baywatch-skuespilleren om tilladelse til at portrættere hende i. I interviewet her med Ronan Farrow beskriver Anderson hudløst sin vej ind i Hollywood, og hvad der sker, når alle kigger på en. Man kan også læse om hendes bekendtskaber med bl.a. Julian Assange og Slavoj Žižek. Og at hun godt kunne se sig selv blive glaspuster.

Bunkeren man ikke ville bruge

Bunkeren man ikke ville bruge

“Jeg har altid fundet denne tankegang besynderlig og kritisabel i høj grad – en regering, der under ekstreme omstændigheder siger til sin befolkning, at I kan nok forstå, at nu er det blevet for farligt at være her på jorden.” Citatet stammer fra tidligere udenrigs- og sikkerhedspolitisk rådgiver Henning Gottlieb. Han var en af dem, som sandsynligvis skulle regere landet fra bunkeren REGAN Vest, hvis atomtruslen blev en realitet. POV bringer en kommentar fra koldkrigsforsker Jens Perch Nielsen om bunkerens betydning under Den Kolde Krig.

Spisesedlen

Mærsk præsenterer rekordoverskud på 203 mia. kr. Så stort et overskud er hidtil ikke set fra en dansk virksomhed. Ifølge Berlingske findes årsagen i øget efterspørgsel i shippingindustrien efter corona. Vincent Clerc, topchef i Mærsk, udtaler, at selskabet er “fast besluttede på at accelerere forandringen af vores forretning”, i takt med at verdensøkonomien står over for en opbremsning i 2023.

Danmark donerer aflagte Leopard-kampvogne til Ukraine. I samarbejde med Tyskland og Nederlandene skal mindst 100 kampvogne sendes til landet hurtigst muligt. Kampvognene af modellen 1A5 har stået i Flensborg siden 2010, hvor de blev solgt til det tyske firma FFG. De forventes at blive leveret efter istandsættelse – og i løbet af få måneder.

Joe Biden modtog tilråb under sin tale til nationen. “Løgner!“ blev der råbt efter amerikanske præsident fra republikaneren Marjorie Taylor Green. Det skete, da præsidenten beskyldte Det Republikanske Parti for at svække det sociale sikkerhedsnet. “Der er ingen grund til, at vi ikke kan arbejde sammen i denne nye kongres,” sagde Biden i nat. Derudover adresserede han bl.a. investeringer i klima og sundhedsvæsen, den intensiverede politivold og opioidkrisen i landet.

Lars Boje Mathiesen er ny formand i Nye Borgerlige. Han overtager posten efter Pernille Vermund, der i januar meldte sin afgang. På en ekstraordinær generalforsamling beskrev Vermund den nye formand som “en bulderbasse“ og en politiker, der “tør, hvor andre tier”. Her skulle partiet også stemme om en ny næstformand. Det blev Henriette Ergemann fra byrådet i Kalundborg.

Zelenskij besøger Rishi Sunak. Senere onsdag vil den ukrainske præsident holde tale for det britiske parlament. BBC skriver, at Storbritannien forventes at iværksætte nye sanktioner mod Rusland og vil optræne ukrainsk militær i at håndtere fly- og marinevåben. Det er tredje gang, at Zelenskij foretager statsbesøg under krigen. Han har tidligere besøgt USA og Polen.

Et sidste ord

Det var ikke sådan her, vi forestillede os det nye Harry Potter-spil.

Vi venter nu alligevel i spænding – ses i morgen!

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12