8. december 2020
Kære læser
I vores samfund eksisterer der den meget omfattende misforståelse, at julen er mest stressende for de voksne. Vi forstår, hvor misforståelse kommer fra. For det synes jo elementært: De voksne skal købe gaver, pynte op, bage kager, se sit hjem invaderet af normalt uønsket familie, samtale med normalt uønsket familie og lade, som om hyggen […]
Kære læser
Det går stadig dårligt i Venezuela. Landet har verdens største oliereserver, men alligevel står dets indbyggere i alenlange køer til benzintanken som følge af brændstofmangel. Inflationen er stukket helt af, og op mod fem mio. mennesker er blevet sendt på flugt af de økonomiske trængsler. Imens fortsætter de politiske slagsmål mellem præsident Nicolas Maduro og […]
Spisesedlen
Storbritannien påbegynder massevaccinering. Tirsdag deles de første doser af Pfizers og BioNTechs COVID-19-vaccine ud til udvalgte dele af den britiske befolkning. Blandt andet står ældre over 80 år og frontlinjearbejdere på plejehjem og hospitaler først i køen. Den britiske regering regner i første omgang med at kunne vaccinere 400.000 mennesker. Efter planen vil de yngre dele af befolkningen først få vaccinen engang i foråret.
New Zealands sikkerhedsagenturer fokuserede for meget på islamistisk terror. Det er en af hovedkonklusionerne i en længe ventet rapport om landets anti-terrorindsats, der blev bestilt efter angrebet på en moské i byen Christchurch i foråret 2019. Samtidig konkluderer undersøgelseskommissionen dog også, at ingen af myndighedernes fejltrin var så graverende, at angrebet kunne være undgået.
Bob Dylan sælger hele sit bagkatalog til Universal Music Group. Det skønnes, at koncernen har betalt godt 300 mio. dollars for rettighederne til den nobelprisvindene musikers mere end 600 sange. New York Times beskriver aftalen som et af de største opkøb af en enkelt musikers udgivelsesrettigheder nogensinde. Handlen omfatter dog ikke Dylans endnu uudgivne musik.
Kurs mod rekordfå trafikdræbte i 2020. Ifølge vurderinger fra Vejdirektoratet, Rådet for Sikker Trafik og Transportministeriet vil antallet af dræbte i trafikken i år ende mellem 155 og 160. Det er det laveste tal set i den tid, man har opgjort trafikdrab i Danmark. Bundrekorden skyldes formentlig, at trafikken har været mindre tung under coronakrisen. Det skriver Jyllands-Posten.
Danmark runder mere end 2.000 nye coronatilfælde på et døgn. Det kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fortælle på mandagens pressemøde. Ud af 78.626 tests blev der fundet 2.046 nye smittede, hvilket er ny rekord for flest covid-19-positive på en enkelt dag. Samtidig stiger kontakttallet til 1,2. Den bekymrende udvikling fik som ventet statsminister Mette Frederiksen (S) til at annoncere en ny, delvis nedlukning af Danmark fra på onsdag.
Et sidste ord
J. Robert Oppenheimer kunne ikke bare bygge atombomber, han kunne også skrive noget af en anbefaling. Feynman fortjente det nu. Han endte med at blive en af de mest indflydelsesrige fysikere i det 20. århundrede.