8. august 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Ballade i Venstre

”And if I knew then what I know now / I’d have found the way / To make things work out somehow” Kenny Rogers og Gladys Knight   Hvad er det, man siger? ”Ingen omtale er bedre end ingen…” næ, vist ikke helt. Men hvad så med: ”Den, der lever stille, lever godt”? Det er […]

Kære læser

Maleri fra 1866 bringer Facebook i knæ

Verdens oprindelse. Man skal ikke forpasse en chance for at publicere et billede af Gustave Courbets (1819-77) berømte maleri L’origine du Monde (på dansk: Verdens oprindelse) fra 1866 – så her er det igen. Dog i en version, hvor dukken Bert (på dansk: Bent) fra Jim Hensons børne-dukke-tv-serie Sesame Street ’tilfældigvis’ skygger for alt det […]

Spisesedlen

Mette Frederiksen indleder forhandlinger om pension. Statsministeren holder i dag møde med Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, hvor hun vil afsøge mulighederne for differentieret pension. Et af de helt store temaer i valgkampen var Socialdemokratiets løfte om pension til nedslidte.

Over 40.000 firmaer står til bøder grundet for få elever. Da der i 2016 blev indgået en trepartsaftale om praktik, blev det besluttet, at hvis en virksomhed ikke tager tilstrækkeligt med elever, vil de modtage en bøde. Nu viser en årsopgørelse fra 2018, at 41.639 virksomheder sidste år ikke opfyldte deres mål og derfor er blevet opkrævet en bøde. Omvendt modtager 18.869 virksomheder en bonus for at have ansat nok elever.

Pakistan vil udvise Indiens ambassadør. Den pakistanske regering har ligeledes proklameret, at de vil stoppe handlen med Indien. Eskaleringen af den diplomatiske konflikt mellem de to lande kommer på baggrund af Indiens beslutning om at fratage Kashmir-regionen sin særstatus, ligesom der er blevet lukket ned for telefoni og internet i den indisk-kontrollerede del af Kashmir. Flere hundrede er blevet anholdt i provinsen. Både Indien og Pakistan gør krav på Kashmir, hvilket har været rod til årtiers konflikt.

Luxembourg vil legalisere cannabis som første land i Europa. Landets sundhedsminister bekræfter, at regeringen arbejder på at lovliggøre indtagelse og produktion af cannabis i landet, og samtidig opfordrer Luxembourg resten af Europa til at lempe deres rusmiddellovgivning. ”Den rusmiddelpolitik, vi har ført de sidste 50 år, har slået fejl,” udtaler ministeren.

Syrien afviser amerikansk-tyrkisk forslag. Den syriske regering har her til morgen i en erklæring forkastet den fælles aftale mellem USA og Tyrkiet om at oprette en ”stødpudezone” i det nordlige Syrien. I stedet siger styret i Damaskus, at aftalen er et ”angreb” på den syriske suverænitet, og at syriske kurdere står bag forslaget.

Et sidste ord

De hårdeste dage er de dage, hvor man har det som Bob Dylan, der synger We Are The World. Hold ud, Bob.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12