7.-8. september 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Martin Rossen er det danske Loch Ness-uhyre

Det er længe siden, vi har skænket Bermudatrekanten en tanke. Det er egentlig mærkeligt, for vi husker fra vores barndom, at Bermudatrekanten var noget, vi forventede at komme til at bekymre os en hel del om som voksne. Det samme gælder Loch Ness-uhyret. Var en af os som 10-årig blevet udpeget til uddannelses- og forskningsminister, […]

Kære læser

Ny regering i Italien: Salvini kan vinde på sit nederlag

Et mislykket trick. Det skulle have været Matteo Salvinis store svendestykke. For et par uger siden kiggede den italienske leder af det højrepopulistiske parti Lega på en række gode meningsmålinger og besluttede sig for at forsøge at kapitalisere på dem. Han gjorde en ende på det dysfunktionelle forhold til regeringspartneren, Femstjernebevægelsen, og håbede, at der […]

Det bedste vi har set

Giv skoven tilbage til dem, der kan passe på den

Giv skovene tilbage til dem, der kan passe på dem

Måske har du glemt det, men skovene i Amazonas brænder stadig, hvilket ikke bare er katastrofalt for Brasilien, dyrelivet og de omkringliggende lande, men for hele klodens klima. Quartz har en voldsom, interessant og deprimerende gennemgang af sagen med et indbygget løsningsforslag – at give verdens skove tilbage til dem, der levede af dem og med dem i århundreder.

+ Også det grundige medie Vox skaber et overblik over sagen, hvor de har de politiske reaktioner med.

Feministisk gør-det-selvhjælp

Feministisk gør-det-selvhjælp

Vi synes jo stadig, Sille Kirketerp Berthelsen lidt er vores, selv om det noget tid siden, hun har skrevet her i vores lille medie, men så er det godt, at hun har travlt med alt muligt andet, så man kan nyde hendes bøger og hendes nye webserie, Feministisk Selvhjælp, som er til alle kvinder, der trænger til en opstrammer. Vi elsker det.

Lidt mere om menstruation

Lidt mere om menstruation

Det store komiske samtaleemne i sidste uge var sangerinden Annika Aakjærs menstruations-gig til Zulu Comedy Awards, der blev modtaget med stående ovationer. Om noget er det et emne, der trænger til at komme lidt ud i lyset, for det er, som om hele verden arbejder med menstruation i øjeblikket. Som nu Washington Posts medie The Lily, der sublimt forklarer udfordringerne for kvindekroppen på arbejdspladsen.

Spisesedlen

Regeringen og Kommunernes Landsforening har landet økonomisk aftale for 2020. Kommunerne har afsat 2,2 mia. kr. til velfærd, skriver Finansministeriet i en pressemeddelelse. Der afsættes samtidig 1,3 mia. kr. til anlægsudgifter, og det såkaldte omprioriteringsbidrag (også kendt som grønthøstermetoden) bortfalder, lyder det fra finansminister Nicolai Wammen.

Robert Mugabe er død. Zimbabwes forhenværende diktator gennem 30 år er død i Singapore, 95 år gammel. I 1964 røg han i fængsel i ti år uden rettergang for sin kamp mod Rhodesias regering. I 1980 blev han premierminister ved Zimbabwes første ‘frie’ valg, og i 1987 gjorde han sig selv til præsident. Han blev afsat i 2017. Se BBC’s nekrolog.

Svensk advokat skudt i en opgang på Kungsholmen i Stockholm. Ifølge dagbladet Aftonbladet er der tale om en kendt advokat, som bagefter har kunnet give oplysninger til politiet. Manden er angiveligt på hospitalet med skud i hoved, mave og bryst, og gerningsmanden skal være flygtet til fods. I sidste uge blev en ung kvinde dræbt af skud i Stockholm.

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12