7. november 2019

Føljeton

En lille avis til vågne læsere.

Prøv selv

Kære læser

Fremad – Poor man’s Macron

”Selv i en ganske almindelig butik, rammes jeg ofte af skræk og panik. Men når jeg går ind i et stormagasin, kræver det mer’ end min selvdisciplin. Snart flyder varerne ud fra mit blik, susen for ørerne, tungen slår klik. Jeg peger i blinde før alting bli’r sort, betaler og skynder mig sanseløst bort” Svante […]

Kære læser

Facebook-læk lægger pres på Zuck – igen

Faldet. Tidligere på ugen kom det frem, at moderselskabet, der ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og en lang række andre ting, får et nyt logo, som vil blive implementeret i løbet af et par uger. Logoet er mere neutralt end det nuværende Facebook-logo, og Facebook kalder selv farvevalget for mere ”empatisk”. Da Google oprettede et moderselskab […]

Det bedste vi har set

Casen Inger Støjberg

Casen Inger Støjberg

Dagbladet Information har diverteret deres læsere med en minutiøs gennemgang af forløbet omkring tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjbergs ulovlige instruks. Portrætbilledet er fra før, det begyndte at gå galt for Støjberg, og minder om, at enhver kan komme i uføre.

‘Krig’ i kuldegrader

‘Krig’ i kuldegrader

Nyhedsbureauet Reuters har af og til nogle fine handlingsmættede billedserier. Her er det fra en NATO-øvelse ved Setermoen i det nordlige Norge, hvor 650 amerikanske marinesoldater træner med den norske hær i klaprende kuldegrader. ”’Brug ikke GPS. De kan blive jammet,’ bjæffer Croak til marinesoldaterne på baggrund af beskyldninger fra NATO – som Rusland afviser – om at Moskva tidligere har blokeret GPS-systemer i Norge.” Det er den dur. Ikke meget tekst, billederne er flotte. Det hele finder sted, fordi både NATO og Rusland opruster i Arktis.

”Glad”, ”bold”, ”vil”, ”udenfor”

”Glad”, ”bold”, ”vil”, ”udenfor”

Talende hunde – findes der noget bedre? Man ser det mest på film, og evolutionært er der nok et stykke vej endnu, før det bliver normalt, selvom hunden og mennesket har fulgtes ad i adskillige tusinde år. Man kan omvendt argumentere for, at mennesker, der går meget op og ned ad deres hund, med tiden bliver mere umælende. Hvad skal man bruge et stort vokabularium til, når det eneste, man har behov for at udtrykke, er, at man er træt, sulten, skal skide, eller at en eller anden folkevalgt politiker er en kæmpe klovn? Nå, men den her artikel handler om, at en talesprogspatolog har lært sin hund 29 ord. Den kan ikke sige dem, men den kan trykke på nogle store flotte knapper, som aktiverer ordene. Fascinerende nok.

+ Hos Hyperallergic: ‘Den chilenske hund, der angreb politiet og blev et verdensomspændende symbol på modstand’.

Spisesedlen

Facebook frygtede WhatsApp inden opkøb i 2014. Det viser en række interne dokumenter, som er blevet lækket fra virksomheden. Oplysningerne kan fungere som bevismateriale for amerikanske og europæiske lovgivere, der vil foretage antitrust-undersøgelser af Facebook, skriver Wall Street Journal.

Vestas har ordrer for 245 mia. kr. Den danske vindmølleproducents ordrebog er fyldigere end nogensinde. Omsætningen i tredje kvartal er steget med 30 pct. i forhold til sidste år, svarende til 27 mia. kr. Bundlinjen viser et overskud på 2,2 mia. kr. efter skat.

Demonstrationer fortsætter i Bolivia. Sent onsdag var der nye sammenstød mellem regeringskritiske demonstranter og politiet i hovedstaden La Paz, og demonstrationslederen Luis Fernando Camacho er blevet et symbol på folkets modstand. Ved valget i oktober blev den socialistiske præsident Evo Morales genvalgt, men befolkningen mener, at der var tale om valgsvindel.

Fransk politi rydder flygtningelejr. Tidligt torsdag morgen satte politiet ind over for en gruppe på mere end 1.000 flygtninge i Paris. Det er sket over 30 gange de seneste fire år, at fransk politi opløser interimistiske flygtningelejre, men denne gang sker det, efter præsident Macron tidligere på ugen bebudede en hårdere linje mod illegale flygtninge.

Mammutgrav fundet i Mexico. En arkæologisk udgravning i byen Tultepec nord for Mexico City har afsløret to store huller, som har været brugt som mammutfælder. I hullerne er der fundet i alt 800 knogler fra 14 forskellige mammutter, og fælderne menes at være 15.000 år gamle.

Et sidste ord

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12