7. juli 2021
Kære læser
I essayet “Lille fotografihistorie“ fra 1931 nævner filosof Walter Benjamin på et tidspunkt et citat fra 1800-talsfysikeren Arago den 3.: “Når opfinderen af et nyt instrument anvender det til iagttagelse af naturen, så er det, de håber at få ud af det, alting småting i sammenligning med den række af senere opdagelser, som udsprang af […]
Kære læser
Vi er nået til andet afsnit i sommer-føljetonen om de skæve problemstillinger, der lige nu deler vandene. I første afsnit kiggede vi på Critical Race Theory fra Faderens, Sønnens og Helligåndens perspektiver. Hvor Faderen repræsenterer patriarkens perspektiv og opretholdelsen af samfundet, som vi kender det, ønsker Sønnen selvfølgelig et opgør med ham og med det. […]
Det bedste vi har set
Rygterne om min død…
Rygterne om min død…
“Pouchain var rystet. ‘Jeg troede, jeg ville besvime. Hvordan kunne jeg være død? Nogen sagde, at jeg var død – troede dommeren bare på dem, uden et dødscertifikat?’ […] Siden dengang har Jeanne Pouchain brugt mere end tre et halvt år på en eksistentiel kamp om at bevise over for de franske myndigheder, hvad der synes åbenlyst for alle – hendes venner, familie, naboer, den lokale borgmester, selv besøgende fremmede som mig selv: at hun i høj grad er i live.“ Vild (og skræmmende) læsning i The Guardian. Undervurder aldrig det franske bureaukrati.
En anden mands skrald
En anden mands skrald
I modsætning til hvad mange folk tror, er bowlingkugler ikke genanvendelige. Og det er lidt udfordring for Tom Outerbridge, bestyrer af Sims Municipal Recycling, en af USA’s største genbrugsstationer. Årligt dukker der knap 1.200 bowlingkugler op hos ham, men han kan ikke bruge dem til noget, hvor flotte de end er. Desuden er de svære at håndtere. Hvem er det i øvrigt, der smider alle de kugler ud? Overraskende medrivende affaldsartikel ovre hos onlinemagasinet Curbed.
Digital båndsalat
Digital båndsalat
Kan den såkaldte Smittestop-app gøres endnu mere effektiv? Jamen selvfølgelig: Man kunne da bare indføre en funktion, så din mobil ville begynde at skrige, hver gang du kom tættere end to meter på et andet menneske. Eftertryk har talt med lektor Miguel Sicart fra IT-Universitetet og professor Irina Shkolvski fra Datalogisk Institut KU om samfundets teknologi- og algoritmeoptimisme, og de alle de faldgruber, vi stadig skal være opmærksomme på.
Spisesedlen
Hollandsk graverjournalist skudt i Amsterdam. Ifølge hollandsk politi blev den prominente journalist Peter R. de Vrie tirsdag kørt på hospitalet i kritisk tilstand efter at være blevet skudt på åben gade i centrum af Amsterdam. Samtidig er tre mistænkte blevet anholdt. Peter R. de Vries har tidligere modtaget flere trusler i forbindelse med sine undersøgelser af opsigtsvækkende kriminalsager.
Knap 500.000 boligejere står til skæve vurderinger. Ifølge nye oplysninger fra Skatteministeriet vil tre ud af ti boligejere næste år skulle betale skat af en ejendomsvurdering, der rammer mere end 20 pct. skævt af ejendommens reelle markedsværdi. Det skriver Børsen. Sammenlignet med det gamle ejendomssystem, der havde en såkaldt træfsikkerhed på 64 pct., har det nye nemlig en træfsikkerhed på 71 pct. – hvilket altså stadig vil kaste en betydelig mængde skæve vurderinger af sig.
Kontakttallet beregnet til 1,2. Dermed er coronapandemien i øjeblikket i vækst i Danmark. Det skriver Sundhedsministeriet på Twitter. Ifølge ministeriet skyldes det stigende kontakttal bl.a. den særligt smitsomme deltavariant, men også ændringer i testadfærd. Kontakttallet blev i sidste uge beregnet til 0,9.
Bang & Olufsen præsenterer fremgang i omsætningen. I det forskudte regnskabsår 2020/2021 er omsætningen hos den danske elektronikvirksomhed steget med 31 pct., hvilket er første gang siden regnskabsåret 2017/2018, at B&O er gået frem. Dermed ser B&O for alvor ud til at have vendt skuden efter flere års krisestemning. “Dette er en stor præstation, og resultatet af vores passionerede kollegaer og partneres hårde arbejde,“ udtaler adm. direktør Kristian Teär.
Hongkongs regeringsleder vil have forældre til at angive teenagere. “Jeg opfordrer forældre, rektorer, lærere og endda præster til at holde øje med teenagerne omkring dem. Hvis nogle teenagere viser sig at begå ulovligheder, skal de anmeldes,“ lød det bl.a. fra Carrie Lam på et pressemøde tirsdag. Lam er især bekymret for, at teenagernes “ulovlige idéer“ vil true den nationale sikkerhed.
Et sidste ord
I anledning af USA’s uafhængighedsdag udgav Facebook-stifter Mark Zuckerberg en meget mærkelig video. Forunderligt nok bliver den dog mindre mærkelig, hvis den kombineres med en monolog fra American Psycho.
Ses fredag. Hutlihut!