7. januar 2019

Næste udgave 03:20:08

76th Golden Globe Awards - Show - Beverly Hills, California, U.S., January 6, 2019 - Olivia Colman, winner of Best Actress - Motion Picture, Musical or Comedy, accepts her award. Paul Drinkwater/NBC Universal/Handout via REUTERS For editorial use only. Additional clearance required for commercial or promotional use, contact your local office for assistance. Any commercial or promotional use of NBCUniversal content requires NBCUniversal's prior written consent.No book publishing without prior approval.No sales.No archives.

Kære læser

Hollywood er faldet i søvn

Hvis dagen synes hård og uoverkommelig, kan det måske hjælpe at tænke lidt på gode gamle René Descartes. Og nej, her tænker vi ikke på det med cogito ergo sum, for ærligt talt, hvem formår egentlig at tænke ordentligt en sløv, kold mandag i januar? I hvert fald ikke Descartes selv, der efter sigende skal […]

Læs mere

Døgnets vigtigste

1

Læger, kommuner og regioner kritiserer ny sundhedsreform. Regeringens stortanlagte sundhedsreform møder kritik, inden den overhovedet er rullet ud. De sundhedsfaglige praktikere kritiserer regeringen for ikke at have inddraget dem i arbejdet med reformen, og de frygter derfor, at reformen vil bære præg af at være udarbejdet af embedsmænd, der ikke ”har en stor nok forståelse for, hvad de virkelige problemer er.”

2

Gule veste angriber fransk ministerium. Demonstranter trængte i går ind i en regeringsbygning, hvor blandt andet den franske regerings talsmand har kontor. Porten blev brudt op ved hjælp af en gaffeltruck, og herefter trængte en håndfuld demonstranter ind i bygningens gård og gik til angreb på vinduer og biler. Der har været demonstrationer i Frankrig hele weekenden.

3

Kupforsøg undervejs i Gabon. Militæret siger, at de har overtaget magten i det vestafrikanske land. Fra den nationale radiostation, der nu kontrolleres af militæret, meldte kupmagerne ud, at de har overtaget landet for at ”genoprette demokratiet,” og de annoncerede oprettelsen af et nationalt genopretningsråd. Gabon har været styret af den samme familie i 50 år.

4

Malaysias konge abdicerer. Det malaysiske kongehus har annonceret, at Sultan Muhammad V fratræder tronen som Malaysias konge. Det er første gang, siden landet blev selvstændigt i 1957, at en regent abdicerer. Tronen i Malaysia skifter hvert femte år blandt lederne af de ni malaysiske stater. Der er ikke givet nogen årsag til kongens fratræden, men der er forskellige rygter om kongens skræntende helbred, samt at han skal have giftet sig med en tidligere vinder af skønhedskonkurrencen Miss Moscow.

5

Regeringen vil bygge nyt stort erhvervsområde i København. Regeringen vil bygge ni kunstige øer, der skal anlægges ud for Avedøre Holme i København. Det fortæller erhvervsminister Rasmus Jarlov på et pressemøde i dag. Øerne skal udgøre et nyt stort erhvervsområde, og det første spadestik forventes taget i 2022 og projektet ventes færdigbygget i 2040.

Nyhedsanalyse

Hvorfor skænkede ingen fluerne en tanke?

Af Oliver Stilling
Fluehegn nu! En ny folkebevægelse har siden søndag eftermiddag set dagens lys. Med slaglinjen ”Fluehegn nu!” plæderer et let stigende antal danskere på de sociale medier for, at det omdiskuterede vildsvinehegn, der ventes færdigt i efteråret 2019, skal suppleres med et en form for værn, der kan afholde blodfyldte, afrikansk svinepest-inficerede stikfluer i at få […]
Læs mere

Et sidste ord

Med ny teknologi som virtual reality, augmented reality, og vi ved snart ikke hvad, kan det være svært at være sikker på, hvor virkeligheden starter og ender. Men for menneskets bedste ven skal der bare et godt gammeldags farve-tv til for at blive i tvivl om den slags.

Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00Silicon Valley00:00Mexico City00:00New York00:00Sao Paulo00:00Nuuk00:00Bangui00:00Linköping00:00Kyjiv00:00Kabul00:00Mumbai00:00Hong Kong00:00Shanghai00:00Sydney00:00Fransk Polynesien00:00

Velkommen til Føljeton

Install
×

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12